Foto: Morten Rygaard

35.000 kommer: Grøn Koncert melder udsolgt

Muskelsvindfonden og Tuborg melder alt udsolgt til koncerten i Aarhus i morgen lørdag den 21. juli med 35.000 solgte billetter. Det er tredje koncert på årets tour, der nu meldes udsolgt.

Forsalget til Grøn har været historisk højt i år, og koncerten i Aarhus er allerede meldt udsolgt med 35.000 solgte billetter. Det oplyser Grøn Koncert i en pressemeddelelse.

”For første gang nogensinde kan vi melde tre udsolgte koncerter i streg. WOW. Det er en kæmpe fornøjelse at se så mange glade gæster på græsset. Vi og alle artisterne ser frem til at feste sammen med hele Danmark resten af Grøn-touren,” lyder det fra Theis Petersen, indsamlingschef i Muskelsvindfonden, i pressemeddelelsen.

Grøn Koncert blev torsdag skudt i gang på Amager med en udsolgt koncert og 15.000 festglade publikummer. Fredag samles 18.000 koldingensere for at feste med et stjernespækket line-up bestående af Lukas Graham, Aqua, Suspekt, D-A-D, Cisilia X Joey Moe og Phlake samtDJ’s Josefine Winding og Emma Acs og R&B/pop-prinsesserne Ericka Jane og Iris Gold på den nye Ghettoblaster-scene.

Lørdag er det så Aarhus' tur til at få besøg af Grøn Koncert-bussen.

jwh

Grøn Koncert 2018

19/7 – Amager (udsolgt med 15.000 publikummer)

20/7 – Kolding (udsolgt med 18.000 publikummer)

21/7 – Aarhus (udsolgt med 35.000 publikummer)

22/7 – Aalborg

26/7 – Esbjerg

27/7 – Odense

28/7 – Næstved

29/7 – Valby

Publiceret 20 July 2018 14:30