Hvis du oplever, at der ikke er klistermærker på affaldsbeholderen, skal man kontakte AffaldVarme i Aarhus. Arkivfoto

Hvis du oplever, at der ikke er klistermærker på affaldsbeholderen, skal man kontakte AffaldVarme i Aarhus. Arkivfoto

Aarhusianerne har sorteret 4.800 ton affald

Det er for tidligt at konkludere, om Aarhus er god til at sortere affald

Da november 2017 var omme, havde AffaldVarme i Aarhus Kommune kørt 63.000 nye affaldsspande ud til aarhusianerne. Nu skulle vi til at sortere affaldet mere, og ifølge affaldschef i Aarhus Kommune, Lene van der Raad, har aarhusianerne taget affaldssorteringen til sig.

“Vi har den opfattelse, at folk er meget interesserede i at sortere, og at de gør sig umage. Det er dog endnu for tidligt at sige noget om, hvor udfordringerne ligger henne. Det har ordningen ikke kørt længe nok til,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Affaldssortering: “Man skal tage ansvar for sit eget lort”

Dog har hun allerede nu en bøn til aarhusianerne.

“Glas, plast, metal, papir og småt pap skal lægges løst i beholderen. Plastikposerne vikler sig ind i maskineriet eller affaldet, og det er ikke optimalt. Derfor skal man putte plastikposer i enten restaffald, genbrugsstationen eller storskrald, hvis man har mange,” lyder opfordringen fra affaldschefen.

I Skanderborg/Odder og Favrskov kommuner har man sorteret affaldet siden 2012 og 2013. Her er meldingen, at det går godt, men der er dog også enkelte udfordringer.

"Vi har stadig udfordringer med, at folk putter glas, plast og metal ned i plastikposer i skraldespanden. Det er et problem, for så skal det sorteres manuelt. Derudover er det en udfordring, hvis der er madrester i emballagen, for så kan vi ikke bruge det - og det bliver også ulækkert for både skraldemændene, skraldespandene, og på anlægget, hvor affaldet sorteres. En god tommelfingerregel er, at hvis ikke madresterne kommer af med koldt vand, så skal man putte det i restaffald,” siger Annemette Fuglsang, direktør for Renosyd. 

LÆS OGSÅ: Disse 10 ting skal du ikke smide i skraldespanden 

Også i Favrskov Kommune er der udfordringer med affaldet, men det handler mest om, at der er stor forskel på, om affaldet kommer fra enkelte huse, eller hvor der bor flere samlet - for eksempel i lejlighedskomplekser.

“Ting tager tid, men jeg vil sige, at borgerne i Favrskov bliver bedre og bedre til at sortere. Vi oplever dog, at man føler et større ansvar, hvis man har sin egen spand, end for eksempel hos folk, der bor i lejlighed. Det betyder, at affaldet ikke altid er sorteret korrekt, og det handler om almindeligt sløseri,” oplyser Jytte Bach, affaldskonsulent i Favrskov Forsyning.

Ikke ens for alle

I midtbyen i Aarhus og i boligområder er der ikke kørt skraldespande ud, da der ofte er nedgravede containere de steder.

Her handler det om, at der skal sættes klistermærker på skraldespandene, så beboerne bliver gjort opmærksomme på, hvor de skal smide metal og plast.

LÆS OGSÅ: Northside: Nu skal du spise af sidste års affald

Ét af de steder, hvor det ikke er sket, er hos Østjysk Boligs afdeling i Mårslet. Her er der skraldespande i beholdere under jorden, men der er ikke påført klistermærker.

“Vi har de enheder, der er nødvendige i forhold til kommunens regler for affaldssortering. Jeg var overbevist om, at der var kommet klistermærker på skraldespandene i Mårslet, men det, sørger jeg for, sker,” siger driftschef ved Østjysk Bolig, Allan Overgaard.

Mere sortering på vej?

Ifølge affaldschefen kan det nemt tænkes, at der er mere sortering på vej til Smilets By ude i fremtiden.

Det kan for eksempel være, at vi skal sortere bioaffald og tekstil for sig selv. Bioaffald er som hovedregel madaffald, og det der kan blive til jord.

“Vi analyserede affaldet i Aarhus, og vi fandt frem til, at den løsning, vi har i dag, var den, der havde størst potentiale. I flere andre kommuner sorterer man også bioaffald, og det kan være, at vi også skal det på et tidspunkt i Aarhus, men det er op til byrådet,” siger Lene van der Raad.

Rådmand: Vi skal sortere, hvis det giver mening

“Vi skal ikke sortere bare for at sortere. Det skal give mening, og det skal være økonomisk ansvarligt. Derfor skal vi træde nænsomt og varsomt, hvis vi skal udvide sorteringen i Aarhus. Vi skal sikre, at apparatet bagved sorteringen fungerer, så vi ikke risikerer, at vi i vores iver efter at sortere ikke kan håndtere det ordentligt.”

Så klar er udmeldingen fra Teknik og Miljø rådmand Bünyamin Simsek (V) omkring affaldssorteringen i Aarhus Kommune.

Han påpeger dog, at hvis det kan lade sig gøre at få det hele til at fungere, så skal vi helt sikkert gå i retningen af mere affaldssortering i Aarhus. Det kan for eksempel være, at vi skal sortere bioaffald, som hovedsagligt er madrester, og andet der kan blive til jord.

“Udbyttet skal stå mål med den investering, vi laver. Vi skal til at indsamle viden og erfaring på området, og så kan vi først konkludere senere, hvad der giver bedst mening. Det hele skal hænge sammen,” siger Simsek.

Fakta:

Aarhusianerne har siden september sorteret følgende (det er endnu ikke muligt at opgive præcise tal for det sorterede affald pr. person pr. år i Aarhus):

  • 1.800 ton glas, plast og metal samt 3.000 ton papir og pap.

Medregner man det sorterede affald, der fortsat bliver afleveret på genbrugsstationerne, blev det til i alt 3.000 ton glas, plast og metal samt 4.000 ton papir og pap. 

Sammenlignet med samme periode sidste år er det en stigning i den samlede mængde på henholdsvis 27 procent for glas, plast og metal og 15 procent for papir og pap.


I Skanderborg/Odder har man i 2016 sorteret følgende:

  • Restaffald: 18.998 ton
  • Papir/småt pap: 4.271 ton
  • Glas: 1.783 ton
  • Metal: 322 ton
  • Plast: 452 ton
  • Batterier: 26 ton. 

Det svarer til:

  • Restaffald: 231,1 kilo pr. person pr. år
  • Papir/småt pap: 52 kilo pr. person pr. år,
  • Glas: 21,7 kilo pr. person pr. år,
  • Metal: 3,9 kilo pr. person pr. år,
  • Plast: 5,5 kilo pr. person pr. år,
  • Batterier: 0,32 kilo pr. person pr. år.

Siden ordningen startede i 2012 i Skanderborg/Odder, er der indsamlet 15 procent mere emballage i 2016,

I Favrskov Kommune har man i 2016 sorteret følgende:

  • Restaffald: 10.216 ton
  • Papir/småt pap: 1.685 ton
  • Glas: 704 ton
  • Metal: 116 ton
  • Hård plast: 88 ton
  • Batterier (indsamlet på låget); 4,5 ton. 

Det svarer til:

  • Restaffald: 214,4 kilo pr. person pr. år
  • Papir/småt pap: 35 kilo pr. person pr. år
  • Glas: 15 kilo pr. person pr. år
  • Metal: 2,4 kilo pr. person pr. år
  • Hård plast: 1,8 kilo pr. person pr. år.
  • Batterier: 94 gram pr. person pr. år


Sjove fakta:

  • To dåser kan blive til en ny ringeklokke
  • 11 plastflasker kan blive til en ny rygsæk
  • 1.000 dåser kan blive til en ny cykel

Det affald, der er sorteret i Aarhus kan blive til:

  • Metal: Cirka 6.000 cykler
  • Plastik: Cirka 60.000 skoletasker
  • Glas: Cirka 2,7 millioner små sodavandsflasker
  • Papir og pap: Cirka 12 millioner ruller toiletpapir. Hvis det rulles ud, vil det kunne 12 gange rundt om Jorden. 


Affaldsskandale
I Aarhus Kommune sorterede man affaldet tilbage i 2001-04, hvor borgerne skulle putte i grønne og sorte poser. Det opgav man, da man fandt ud af, at det dengang ikke kunne svare sig. Senere pegede en rapport fra DTU på, at det sorteringsanlæg, som kommunen havde bygget til sortering af de sorte og grønne poser, ikke var godt nok til at adskille poserne fra hinanden.

Publiceret 30 January 2018 17:00