Arkivfoto

Arkivfoto

Vildt:

Aarhus-byggeri overskrider budgettet med 80 millioner kroner

Nyt byggeri hos Aarhus Universitets Institut for Biomedicin overskrider budgettet med 80 millioner kroner. Det skriver Ingeniøren

Nye lokaler til Aarhus Universitets Institut for Biomedicin bliver markant dyrere end først antaget.
LÆS OGSÅ: Lukker og slukker: Historisk kro er gået konkurs
I 2013 forventede Bygningsstyrelsen at kunne opføre en 12.300 kvadratmeter stor laboratoriebygning for 533 milliner kroner og renovere en anden bygning for 281 millioner kroner. Men nu er realiteten, at prisen bliver 80 millioner kroner dyrere. Det oplyser Ingeniøren, som har snakket med universitetsdirektør Arnold Boon fra Aarhus Universitet.
"Der er tre hovedårsager: Vejrlig, at der skulle findes en ny funderingsmetode, og at man var nødt til at opsige kontrakten med en entreprenør, der ikke overholdt tidsplanen," forklarer universitetsdirektøren til mediet.

To år forsinket

I forvejen er byggeriet to år forsinket. Det er Aarhus Universitet, der er lejer på byggeriet, imens Bygningsstyrelsen har ansvaret for at opføre det. Bygningsstyrelsen forventede, at man havde det nye byggeri klar til indflytningen i midten af 2016, men ifølge Ingeniøren er det først til oktober i år, at det forventes at stå klar til indflytning. 
Byggeriet har oplevet forskellige udfordringer undervejs i forløbet. Blandt andet en oversvømmelse som følge af voldsomt regnvejr har været med til at skabe både forsinkelsen og de ekstra udgifter.
jwh

Publiceret 22 January 2018 18:00