Risskov Sushi. Foto: Aarhus Update

Risskov Sushi. Foto: Aarhus Update

Madanmeldelse:

Tør sushi uden smag, men vinen var god

Når risene er tørre og ikke smager af noget, så bliver fisken underordnet, skriver anmelderen om sit besøg hos Risskov Sushi

Af
Af Jan L. Pedersen

Aarhus Update

Risskov er kendt som velhaverforstaden til Aarhus. De har den lange strandstrækning, den høje indkomst, de dyre hytter og ikke mindst den “rigtige” selvforståelse. Det er der ikke noget galt i. Der er gode spisesteder i Risskov.
LÆS OGSÅ: Madanmeldelse: Hotdog-diner laver de bedste hotdogs i Aarhus
Dog ikke ret mange, men det er der. Risskov Sushi er ikke ny. De gør mest i takeaway. Vi satte os for at teste, hvad de kunne.

Det så ud som et godt tilbud

På tavlen var der en blandet menu med 15 stykker blandet sushi til 150 kroner. Umiddelbart en god pris. Normalprisen var 175 kroner. Af nigiri var der en laks, en tun og en med 1 reje. Der var fire blandet maki og otte uramaki med crispy rejer. Farverne var flotte, og det så ud som om, de brugte færøsk laks. Skuffelsen kom først, da vi smagte sushien. Fisken var god. Ros til den. Men risene smagte ikke af noget. Oven i det, var de tørre i det. Det var ikke rart at spise. Det giver ikke mening, at bedømme fisk og andet i sushien, da risene udgør langt den største procentdel i sushi.
LÆS OGSÅ: SushiMania i Viby - bedste sushi i Aarhus til prisen?
Næste bestilling var deres menu med 4 nigiri og otte maki til 130 kroner. Ved en fejl, tror jeg da, fik vi to ekstra nigiri med. Dem takker vi for. Her var fisken igen flot og frisk, men risene tørre og uden smag. Vi tog risene af og spiste fisken. Lidt synd, men det var synd at smide den gode fisk i skraldespanden.

Dagens sushi. Foto: Aarhus Update

Dagens sushi. Foto: Aarhus Update

Et lyspunkt, trods alt

Vi købte også chirashibox (en slags japansk ma°ltidssalat med alt godt fra havet).
Udgaven her bestod af ris, grøntsager, avocado, tangsalat, snekrabbe, teriyaki-laks, spicy rejer, tobiko-rogn, fora°rsløg, sesam og wasabi-mayo. Igen var risene uden smag, men dem gik vi udenom. Resten var frisk og smagte godt. Teriyaki-laks og wasabi-mayo skal fremhæves. De trak sig et godt stykke op over forventningerne. De havde formået at banke noget smag i laksen. Hvis du er til fisk og skaldyr, så prøv den her.

Frisk fisk i boksen. Foto: Aarhus Update

Frisk fisk i boksen. Foto: Aarhus Update

Hvor blev smagen af?

Risene i sushi er afgørende. Hvis de ikke er lavet ordentligt, så falder det hele til jorden. Nu er det ikke let at tilberede sushiris. På ingen måde. Men den vi fik hos Risskov Sushi havde ganske enkelt ingen smag. Mit bud er, de havde glemt riseddike og salt. En ret alvorlig fejl, hvis det var tilfældet. Vi var alle tre enige om, at de ikke smagte af noget. De var ovenikøbet tørre. Det satte en dæmper på resten af måltidet. Øv!
LÆS OGSÅ: Frisk sushi for 198 kroner - et sandt sushi-orgie

Det startede ellers så godt. Betjeningen var imødekommende og smilende. Skønt. De gik tydeligvis op i deres arbejde. Kyndig vejledning. Der var tjek på tingene. Vi følte, at vi var i trygge hænder.

En boks til 130 kroner. Foto: Aarhus Update

En boks til 130 kroner. Foto: Aarhus Update

Vinen tog pokalen

Dagens store oplevelse var uden tvivl den vin, vi købte med hjem. Den vandt. Den var fra en af topproducenterne i Mosel, Thomas Haag, fra vingården Schloss Lieser. Årgang 2015 i Mosel var en topårgang. Denne her Riesling smagte forrygende godt og til små 100 kroner, er der god value for money. Køb den, også selvom du ikke skal hente sushi.

En god vin. Foto: Aarhus Update

En god vin. Foto: Aarhus Update

Det mener vi

Det korte svar er en ommer. Når risene er tørre og ikke smager af noget, så bliver fisken underordnet. Fisken var frisk og flotte i farverne. Tykkelsen var fin. Præcis skåret. Isoleret set smagte fisken og tilbehøret godt. Som helhed dumper Risskov Sushi. Men kun på grund af de tørre og kønsløse ris. Vinen gjorde aftenen god. Men nu var det jo maden, vi kom efter, og ikke vinen.
Vi vender tilbage og giver Risskov Sushi en chance til. Det kan ganske enkelt ikke passe, at de er så ringe til at lave en anstændig sushi, som smager af noget.



Risskov Sushi

Nordre Strandvej 82
8240 Risskov
Telefon: 86 13 20 40

Publiceret 19 January 2018 06:00