Anders Ørbæk og Stuart Eve er begge store chokolade-fan. Sammen med deres familier har de brugt en bunke af timer på at få lavet den helt perfekte chokolade, som nu kan købes på abonnement på crowdfunding.coop.dk/project/366

Anders Ørbæk og Stuart Eve er begge store chokolade-fan. Sammen med deres familier har de brugt en bunke af timer på at få lavet den helt perfekte chokolade, som nu kan købes på abonnement på crowdfunding.coop.dk/project/366

Godt nyt til alle chokolade-elskere:

Få kakaobønnen på abonnement

Ørbæk og Eve er navnet på en ny, økologisk chokoladevirksomhed i Aarhus

Af
Camilla Olesen

En spontan campingtur, en del rom, godt selskab og en stor kærlighed til chokolade. Denne måske lidt spøjse sammensætning er det, der har grundlagt den aarhusianske chokoladevirksomhed Ørbæk og Eve.
LÆS OGSÅ: Anthon Bergs lakridskugler er bedst
Det er to familier, der står bag konceptet, og herrerne Anders Ørbæk og Stuart Eve er hovedaktørerne.
“Det var nærmest ud af ingenting på vores campingtur til Samsø, at vi sidste år blev enige om, at vi skulle til at producere chokolade,” fortæller Anders Ørbæk, som har børn i den samme børnehave som Stuart, og dér opstod venskabet.
“Vi spiser chokolade hele tiden. Jeg har gennem lang tid set videoer på Youtube, der viser, hvordan man laver chokolade,” fortæller Stuart, der kommer fra England og til dagligt arbejder som arkæolog, men flyttede hertil sammen med konen for at arbejde.

Naturen i chokoladen

En af de første ting, de to familier blev enige om i deres nye chokolade-firma, var, at det skulle være økologisk, og naturen skulle være en del af den brune spise. Derudover har de fundet på noget ganske anderledes - nemlig at man kan få chokolade på abonnement - se det er da i den grad godt nyt for alle chokoladeelskere. Denne abonnements-chokolade er præget af årstiderne, hvor de to familier selv har fundet ingredienserne i naturen. Det kan være nødder, rarbarber og birkesirup.
“Vi har lavet et samarbejde med Coop om en crowdfunding-kampagne, hvor man kan støtte os i produktionen af chokolade. Det er kun via vores abonnement, at du kan få vores årstidschokolader,” forklarer Anders Ørbæk.
Han fortæller, at Ørbæk og Eves almindelige chokoladeproduktion kan købes forskellige steder i byen, for eksempel hos slagteren i M. P. Bruuns Gade.

Hvis man er vild med chokolade, så laver Ørbæk og Eve chokoladeabonnement i samarbejde med Coop.

Hvis man er vild med chokolade, så laver Ørbæk og Eve chokoladeabonnement i samarbejde med Coop.

Friske bønner fra Amerika

De to familier har gennem det seneste år eksperimenteret med en lang række chokoladebønner fra forskellige steder, og valget er faldet på fairtrade-bønner fra Peru i Sydamerika. Familierne står selv for at riste og afskalle bønnerne samt producere de forskellige chokolader, mens de for eksempel samarbejder med én i Mariager, så de kan få sydesalt i chokoladen.
“Det vigtigste er, at chokoladen smager godt, så vi putter ikke alle mulige mærkelige ting i, hvis ikke det smager godt. Vi gør det her, fordi vi synes, det er sjovt, og fordi vi ikke kan lade være,” siger Anders Ørbæk, der sammen med Stuart Eve bruger mange timer i Birks Køkken i Sydhavnsgade, hvor de producerer chokoladen fra.
LÆS OGSÅ: Vi går amok i pakkekalendere 

Stuart Eve har bygget en stor tempereringsmaskine selv, og undervejs gik strømmen ti gange i privatboligen på Frederiksbjerg, og sådan prøver de sig frem, indtil tingene lykkes.
Drømmen for Ørbæk og Eve er da heller ikke til at tage fejl af.
“Det ville være brillant at vinde en chokolade award. Men vores originale drøm er, at vi kan komme til at tjene penge på vores chokolade, så vi kan leve af det,” siger Stuart Eve.

Publiceret 18 November 2017 15:00