Det er to veloplagte borgmesterkandidater, som lige nu kridter skoene til den sidste uges slutspurt.

Det er to veloplagte borgmesterkandidater, som lige nu kridter skoene til den sidste uges slutspurt.

TV-duel:

Sober debat mellem borgmester-bejlere

Tonen var respektfuld og ligeværdig til debatmøde mellem Simsek og Bundsgaard

Af
Christina Johansen

Christina S. Johansen

Med lige dele klapsalver til Jacob Bundsgaard (S) og Bünyamin Simsek (V) gav Lokalavisen Aarhus og dk4's valgdebat tirsdag aften ikke meget praj om kommunalvalgets udfald 21. november.
Men én ting står klart efter aftenens debat: Det er to veloplagte borgmesterkandidater, som lige nu kridter skoene til den sidste uges slutspurt, inden krydset skal sættes.
På aftenen blev emner som infrastruktur, letbanen, parkering, cykelstier, utidssvarende skoler, ulækre skoletoiletter, integration, Kulturby 2017 og valgplakater berørt.
LÆS OGSÅ: Nyt udspil: S vil fjerne tests og give skoler mere frihed
Blandt andet ville aftenens yngste deltager, 15-årige Kasper Rytter fra Børn og Unge Byrådet, gerne vide, hvorfor de mange millioner i overskud på Børn og Unges driftsbudget ikke kan bruges på bedre skoletoiletter.
Spørgsmålet gav klapsalver i salen og ros fra begge borgmesterkandidater. Bünyamin Simsek tog ordet:
“Pengene er prioriteret til drift, og her har vi valgt at prioritere flere hænder til at passe de yngste i stedet for at føre dem over til anlæg. I øvrigt er det et ski.. undskyld, et rigtig godt arbejde, I laver i Børn og Unge Byrådet,” sagde han, mens Bundsgaard kaldte spørgsmålet for et af aftenens skarpeste.

Respektfuld debat

Debatten var i øvrigt præget af stor respekt de to borgmesterkandidater imellem.
Det lagde ingen af kandidaterne da heller skjul på, da de sidste ord skulle falde.
LÆS OGSÅ: Ekspert om valget i Aarhus: Det her bliver spændende at følge
Her blev de bedt om at rose modparten.
“Bünyamin arbejder stenhårdt for Aarhus hver dag, og det har jeg stor respekt for,” sagde Bundsgaard, mens det fra Simsek lød:
“Jeg vil rose Jacob for at lægge samarbejde for dagen, og så lægger han en stor arbejdsindsats i at skabe et endnu bedre Aarhus.”
Vil du se, hvad borgmesterkandidaterne svarede på de forskellige emner, kan du se med på dk4 på enten fredag klokken 20, lørdag klokken 13.15, søndag klokken 11 eller mandag klokken 23.30.
Kan du ikke vente, så er der også mulighed for at gense Lokalavisen Aarhus' livesending fra debatten herunder:

Publiceret 15 November 2017 10:45