Populær, svensk urmager åbner popup-butik på Strøget
Butikken er den første i Danmark
Det kendte, svenske urmærke Daniel Wellington åbner den første danske koncept poup-butik nogensinde.
Og den kommer til at ligge i Aarhus fra 1. november til 31 marts 2018 - nærmere betegnet hos Salling, hvor butikken får egen indgang fra Strøget, skriver den svenske urmager i en pressemeddelelse.
Siden ur-firmaet blev grundlagt i 2011 af Filip Tysander, er det kun gået en vej. Fra 2013 til 2016 er Daniel Wellingtons omsætning steget med over 7.500% og i 2016 omsatte man for mere end 1,6 milliarder danske kroner.
LÆS OGSÅ: Ekspert: "Broen stopper aldrig med at lugte"
Det er første gang nogensinde at Daniel Wellington åbner forretning i Danmark, og det forventes at der åbnes flere af disse i Danmark.
At Aarhus er blevet valgt som placering for den nye forretning er ikke en tilfældighed, skriver firmaet, for som Europæisk Kulturhovedstad er manges øjne rettet mod Aarhus, og med en spirende mode- og kulturscene, lå det lige for den danske distributør Henning Stæhr A/S og Daniel Wellington, at vælge 'Smilets by'.
dp
Publiceret 01 November 2017 06:21