Arkivfoto: Stine Østergaard

Arkivfoto: Stine Østergaard

Ny brætspilscafé åbner i Aarhus

Aarhus Brætspilscafé i Vestergade åbner en ny café, der kommer til at ligge ved Street Food

Brætspilscaféer er blevet populært indenfor de seneste år, og det har man også kunnet mærke hos Aarhus Brætspilscafé, som nu føler, at tiden er inde til at udvide butikken. På Facebook offentliggjorde caféen således i går, at man i starten af januar næste år åbner en ny en af slagsen i Fredensgade 38 lige overfor Street Food. 
LÆS OGSÅ: "At spille spil er en super fin måde at være sammen på"
"Konceptet bliver lidt anderledes end det nuværende, blandt andet vender årskortet tilbage og fokus kommer til at ligge på nye spil og tungere spil," lyder det i opslaget på Aarhus Brætspilscafés Facebookside, som over 500 på under et døgn allerede har givet et like. 
For nylig var avisen selv til stede på Aarhus Brætspilscafé for at finde ud af, hvorfor det er, at brætspil er blevet så populært at spille på en café. 
Her forklarede en gruppe efterskole- og gymnasievenner, at især økonomien spiller ind. 
“Der er så mange muligheder. Et spil som det her koster let 800 kr. Her kan vi låne det og mange andre slags for 30 kroner,” lød det fra dem, imens andre forklarede hyggen også spillede ind.
-jwh.

Publiceret 18 October 2017 07:15