Politirapporten:

Spritstiv russer slingrede på motorvejen med sin lastbil

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

En 55-årig russisk lastbilchauffør blev søndag aften klokken 23.15 anholdt og sigtet for spritkørsel, efter at have kørt slingrende i høj fart på Østjyske Motorvej omkring Aarhus Nord.
En borger kontaktede politiet, da han så, at lastbilen slingrede rundt mellem to vejbaner i alt for høj fart.
En patrulje nåede hurtigt frem og standsede lastbilen. Her viste alkometertesten, at chaufføren havde drukket alt for meget til at køre, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.
Han er desuden sigtet for at have deaktiveret hastighedsbegrænseren i lastbilen, så den kunne køre væsentligt over det tilladte.
Russeren bliver mandag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.
dp
 

Døgnet i øvrigt

Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt tre indbrud i privat beboelse i Aarhus:

  • På Saralystvej i Højbjerg begået søndag kl. 6.10
  • På Abildgade i Aarhus N begået mellem søndag d. 16/4 kl. 6.00 og søndag d. 14/5 kl. 11.50
  • På Ståhøjgårdsvej i Åbyhøj begået fredag d. 12/5 mellem kl. 9.00 og 23.30

Publiceret 15 May 2017 10:00