Hallerne i Aarhus trænger til at blive multifunktionelle, mener både formanden for Kulturudvalget i Aarhus Kommune og Idrætssamvirket Aarhus. Foto: Arkivfoto

Hallerne i Aarhus trænger til at blive multifunktionelle, mener både formanden for Kulturudvalget i Aarhus Kommune og Idrætssamvirket Aarhus. Foto: Arkivfoto

Idrætssamvirket Aarhus:

“Byen svømmer i ringe idrætsfaciliteter”

Det halter med tilfredsstillende idrætsfaciliteter i Aarhus, især når det kommer til de mindre sportsgrene

Af
Jeppe Kristensen

Medlemmerne strømmer i visse dele af Aarhus stabilt til sportsforeningslivet, men alligevel lader idrætsfaciliteterne i Aarhus meget tilbage at ønske.
Således må flere mindre sportsgrene kigge langt efter ordentlige faciliteter til både bredde- og eliteidrætten i Aarhus.
“Vi mangler idrætshaller - ikke bare klassiske håndboldhaller. Vi skal have nogle haller, som tjener flere formål. Og så vil vi gerne have nogle bedre faciliteter til de mindre sportsgrene som eksempelvis ishockey, kricket, bueskydning og svømning. Det er nogle sportsgrene, som har et kæmpe udviklingspotentiale,” fortæller sekretariatsleder i Idrætssamvirket Aarhus, Henrik Stampe.
Han får delvist opbakning af formanden for Kulturudvalget i Aarhus Kommune, Steen B. Andersen (S).
Han mener til gengæld, at rammerne er gode nok på mange områder.
“Generelt set er der gode faciliteter i Aarhus, men det er nok rigtigt, at der mangler bedre forhold til de mindre sportsgrene som for eksempel kricket,” siger Steen B. Andersen.

Forskellige udfordringer

Selv om der er et behov for at løfte idrætsfaciliteterne i Aarhus, så skorter det ikke på tilmeldinger til idrætsforeningslivet.
“Mit indtryk er, at flere steder i kommunen, går det så godt, at man må lukke ned for tilmeldingerne, fordi der simpelthen ikke er kapacitet nok til at huse alle,” siger Henrik Stampe og tilføjer:
“Så vi skal ikke kun sikre nye idræts- og aktivitetstilbud. Der er eksisterende idrætshaller, som bør blive istandsat, så faciliteterne bliver tidsvarende og multifunktionelle,” forklarer sekretariatslederen.

Dyr udgift at drive sport

Hvis idrætsklubberne ønsker en renovering eller en helt ny hal, så skal de selv punge ud. For kommunen giver nemlig kun et tilskud, som kan betyde, at foreningerne holder igen med byggeprojekter.
“Hvis vi kigger på ishockey, så har det længe været et problem. Klubben vil gerne, men må også samtidig erkende, at der er så mange udgifter forbundet med at bygge, vedligeholde og drive en hockeyhal. Derfor er viljen også lav blandt idrætsforeningerne, fordi de ikke har en kinamands chance for at skaffe alle de penge selv,” siger Henrik Stampe.
Svømning i Aarhus er endnu en idræt, hvor Idrætssamvirket Aarhus peger på manglende kapacitet.
“Der er kun AGF Svømning, som har en bane på 50 meter, og den skal deles af både konkurrenceudøvere, andre klubber og andre svømmeglade aarhusianere. Så den er hårdtpresset. Resten af svømmehallerne i Aarhus har 25-meter bassiner eller derunder. Dermed er svømmerne tvunget til at søge væk fra lokalområdet, hvis de nærer ambitioner om svømning på et højere konkurrenceniveau, og det er rigtig ærgerligt,” fortæller sekretariatslederen.

Idrætten i Aarhus

Byrådet har afsat ti millioner kroner hvert år over de kommende fire år til at støtte opførelsen af nye idrætsanlæg. Foreningerne kan ansøge om at få del i midlerne.


Idrætssamvirket Aarhus har indkaldt alle idrætsforeninger i Aarhus til idrætspolitisk møde 1. marts i Sportens Hus i Ceres Arena.

Publiceret 22 February 2017 09:00