Legetøjsbutikken har åbent tordag og fredag, men indehaveren Thomas Bonde håber at udvide åbningstiden på længere sigt.

Legetøjsbutikken har åbent tordag og fredag, men indehaveren Thomas Bonde håber at udvide åbningstiden på længere sigt.

Ny klodset legetøjsbutik slår dørene op

På Trøjborg er en ny legetøjsbutik åbnet 9. december. Den hedder BanBao, og sælger én ting – legetøjsklodser

Af
Af Alexandra Bach

Det kan godt være svært at vide, at der ligger en legetøjsbutik nede i kælderen i Tordenskjoldsgade 64, men hvis man tager et kig ned i butikken, bliver man mødt af flere hundrede legetøjskasser med navnet BanBao, et kinesisk legetøjsmærke, som indehaveren Thomas Bonde har handlet med siden 2009.
Thomas har sit eget håndværkerfirma, og driver derfor BanBao ved siden af. Selvom interessen for klodser altid har været der, var det dog en dårlig ryg, der fik Thomas til at ændre kurs. ”Jeg har selv leget meget med klodser, og det er jo verdens bedste legetøj, men det startede faktisk i 2007, hvor jeg havde knoklet for meget på tage. Jeg fik jeg en skade i min ryg, og så tænkte jeg, det her, det kan jeg ikke lave resten af mit liv. Derfor ville jeg begynde at importere et eller andet fra Kina,” siger han og fortsætter:
”Så jeg tog til Kina på en messe, hvor der var alt lige fra granit til bøjler. Jeg gik lidt rundt, og så, så jeg de her klodser. Jeg tænkte, hold da op, hvis det er lovligt, så kan det altså være en god forretning, da Lego tjener masser af penge. Så jeg tog en brochure med hjem, og gik på nettet for at læse om det.”

Bump på vejen

Men alt skulle ikke gå efter planen, og det var da også først to år senere at salget af BanBao kunne begynde, da Lego ønskede at få patent på klodsen.
”Lego ville have retten til klodsen, men man kan ikke få en rettighed på sådan en klods, da den har en teknisk funktion,” lyder det fra ham.
Og da Lego fik besked om, at de ikke havde eneret, begyndte Thomas i 2009 at importere.
I dag har han import-retten til at sælge i Danmark og Sverige, og har i årenes løb solgt legetøj til forskellige butikker, men årsagen til at han ville starte en forretning lige på Trøjborg, var fordi han så et godt potentiale i området, og fandt billige lokaler.
”Jeg så på Facebook, at der var nogle billige lokaler, og tænkte, skal det være, så skal det være nu. Det kunne jo ikke gå helt galt, for der bor så mange unge mennesker i denne her ende af byen,” siger han.
Thomas fortæller, at de hos Banbao har mange forskellige serier, alt fra brandvæsen til militær, og derudover understeger han, at det er billigt.
”Klodsen kan passe med andre kendte klodser, men forskellen ligger i, at det koster det halve af, hvad andre kendte mærker koster,” siger han.

null

Publiceret 19 January 2017 06:00