Der har været gang i billetsalget hos Musikhuset Aarhus i 2016.

Der har været gang i billetsalget hos Musikhuset Aarhus i 2016.

Musikhuset har haft sit travleste år nogensinde

Gæsterne er strømmet til Musikhuset Aarhus i det forgangne år

Hele 655.000 gæster fandt i 2016 vej til Nordens største musikhus - Musikhuset Aarhus.
Det rekordhøje antal gæster bliver bakket op af et rekordhøjt antal solgte billetter. I alt 350.000 billetter er røget over billetdisken, skriver Musikhuset i en pressemeddelelse
”Aarhus er i sandhed en levende kulturby. Jeg er glad for, at Musikhuset sammen med flere af byens store kulturinstitutioner kan melde om besøgsrekord i 2016. Det giver store forventninger til det kommende kulturhovedstadsår, hvor hele Aarhus bliver et overflødighedshorn af kulturoplevelser. Der bliver i den grad noget at opleve for både aarhusianere og byens gæster, ” siger rådmand for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad (R).
Et af årets store trækplastre var 'Shu-bi-dua – The Musical', som begejstrede flere end 40.000 gæster til 27 udsolgte forestillinger.
Det samlede besøgstal i 2016 ligger 29 procent over året før og billetsalget er ni procent højere end rekordåret 2015.
Mest markant i forhold til tidligere år har været tiltrækningen til udendørsarrangementer, hvor specielt EM i fodbold i Musikhusparken med TV2-studie, storskærme, musik og underholdning tiltrak over 100.000 gæster.
dp

Publiceret 02 January 2017 13:30