En del har valgt at aflevere emballage på pantstationerne, men ikke nok til at gøre det til en god forretning.

En del har valgt at aflevere emballage på pantstationerne, men ikke nok til at gøre det til en god forretning.

Beholder pantstation i Lystrup efter testperiode

Forbrugerne vil dog stadig helst bruge flaskeautomater, afslører tallene

Lystrup var en af 12 byer i Danmark, der blev udvalgt til at teste et supplement til flaskeautomaterne. Forbrugerne fik mulighed for at aflevere deres tomme flasker og dåser på særlige pantstationer, som Dansk Retursystem, fik bygget.
Hver pantstation har i gennemsnit modtaget 2,5 mio. tomme emballager på et år.
Selv om testen har givet gode resultater, har man besluttet at beholde de nuværende pantstationer men ikke udvide konceptet yderligere.

Ikke rentabelt

”Finansieringen og driften er desværre ikke rentabel, og vi har derfor besluttet, at vi ikke udvider konceptet yderligere. Det skyldes blandt andet, at den indsamlede volumen pr. pantstation er for lille. Forbrugerne hælder fortsat til at benytte det store netværk af flaskeautomater, som detailhandlen tilbyder. Det vigtigste er, at de tomme emballager bliver afleveret, så de kan blive genanvendt,” udtaler direktør Lars Krejberg Petersen i en pressemeddelelse fra Dansk Retursystem.
Dansk Retursystem fortsætter med at drive pantstationen i Lystrup og de 11 øvrige steder, ligesom de fortsat har ansvar for at indsamle danskernes tomme dåser og flasker og sørge for, at de genanvendes.
jesl

Publiceret 25 December 2016 10:30