Enhedslisten vil forbyde biler i Latinerkvarteret

Partiet vil stille forslag om 'bilfrit Latinerkvarter' i byrådet

Det skal være slut med biler i Latinerkvarteret i det centrale Aarhus. I hvert fald hvis det står til Enhedslisten Aarhus Midtby.
I en pressemeddelelse skriver partiets byrådsmedlem Peter Bonfils, at området skæmmes af biltrafik og ulovlige parkeringer.
”Latinerkvarteret er med rette berømmet for dets helt særlige stemning. Udover at være et levende beboelseskvarter og specielt butiksområde så besøges kvarteret af mange turister og folk udenbys fra. Men desværre skæmmes området af unødig bilkørsel og ikke mindst ulovlige parkeringer, herunder på Pustervig Torv. Pladsen er trang i Latinerkvarteret og al unødig færdsel med bil bør ophøre,” siger Peter Hegner Bonfils.
Han vil nu stille forslag til byrådet om at gøre Latinerkvarteret til en bilfri zone, hvor handicap- og varekørsel dog skal være tilladt.
dp

Publiceret 14 December 2016 12:45