Fungerende rådmand Camilla Fabricius (S) glædede sig over det gode resultat og klippede den røde snor til Skødstrups nye rekreative område.

Fungerende rådmand Camilla Fabricius (S) glædede sig over det gode resultat og klippede den røde snor til Skødstrups nye rekreative område.

Ny sø indviet i Skødstrup:

"Det var en god oplevelse at være med"

Perfekt vejr til indvielse af det nye rekreative område ved Skødstrup Søndersø

Efterårsfarver, sol og glade mennesker skabte en smuk ramme om indvielsen af Skødstrups nye rekreative område.
Flere hundrede børn og voksne hørte søndag fungerende Teknik & Miljø-rådmand Camilla Fabricius (S) i strålende sol afsløre navnet på søen i Skødstrup. Over hundrede indsendte forslag havde en lokal dommerkomite fundet frem til, at Skødstrup Søndersø var det bedste. To borgere havde hver for sig foreslået det samme navn, men kun den ene, Claus Legarth Jensen, kunne være til stede og modtage sin præmie.
Det nye fristed er skabt i et samarbejde mellem Aarhus Vand, Center for Miljø og Energi, lodsejer Asger Overgaard og Skødstrup Fællesråd. Skødstrup Søndersø, der er et led i Aarhus Vands bortskaffelse af overfladevand, er opstået ved at 34.000 kubikmeter jord er fjernet og indlejret på en nærliggende mark, tilhørende Asger Overgaard. Det sparede vejnettet for en belastning på 1.300 lastbillæs overskudsjord. Aarhus Kommunes bidrag er et over 1.200 meter  langt stisystem med borde og bænke. Yderligere er et bord- og bænkesæt samt en bænk doneret af Lions Skødstrup.
På indvielsesdagen havde Flagalléen i Løgten-Skødstrup pyntet med flag langs søen, Djursland Banks kaffevogn sørgede for varm drikkelse, mens Fællesrådet bød på vandkringle og æblemost.
Og så fik GoRunnere og Skødstrup Gymnastiks ude-fitness-hold afprøvet områdets muligheder, mens FDF'erne bagte snobrød i lange baner. Efter sigende kostede motionen en del mundrede numser og knæ, men også masser af sved og grin.
Eller som det senere blev udtrykt af en gæst ved indvielsen: "Det var en god oplevelse at være med."
ksa
 

Formanden for Skødstrup Fællesråd Steen Hermansen bød velkommen til indvielsen.

Formanden for Skødstrup Fællesråd Steen Hermansen bød velkommen til indvielsen.

Fra Skødstrup Fællesråd fortalte næstformand Jette Westphal om områdets tilblivelse.

Fra Skødstrup Fællesråd fortalte næstformand Jette Westphal om områdets tilblivelse.

null

Publiceret 01 November 2016 11:00