Restaurant Gastromé i Aarhus beholder sin Michelin-stjerne.
Arkivoto: Trads Tor Birk/POLFOTO

Restaurant Gastromé i Aarhus beholder sin Michelin-stjerne. Arkivoto: Trads Tor Birk/POLFOTO

Gastromé om Michelin-stjerne:

"Mere stolte end glade"

På Restaurant Gastromé er glæden stor over, at man holder på Michelin-stjernen

Af
Jeppe Kristensen

For et år siden kom det bag på flere, at den dengang nyopstartede restaurant, Restaurant Gastromé, fik tildelt en stjerne i Michelin-Guiden. Derfor er det også en enormt stolt restaurantejer, som der udtaler sig.
"Vi er jo næsten mere stolte end glade, fordi det her er en bekræftelse på vores gode mad i restauranten," siger ejer Søren Jakobsen til Lokalavisen Aarhus.
Og selvom restauranten på Rosensgade i midtbyen ikke har flere år på bagen, så var fornemmelserne - op til dette års stjerneuddeling - gode.
"Vi havde jo en god fornemmelse i år, men vi har også haft nerver på. Men det har været gode nerver, og så synes vi jo, at det er sjovere at være spændt på, om man kan holde på sin stjerne, end at frygte om man kan miste den," fortæller Søren Jakobsen, der fortæller, at hele dagen har været ret nervepirrende.
 

Champagnen poppes

Jublen var da også stor, da nyheden tikkede ind i restauranten, hvor ejerne lod champagne propperne sprænge.
"Nu har vi lige fået noget champagne, og i eftermiddag kører William, som er medejer af Gastromé, og jeg til København, hvor vi skal deltage i en festmiddag med Nordic Michelin Guide," fortæller en glad Søren Jakobsen. 

null

Publiceret 24 February 2016 11:00