Som rådmand i Aarhus besøgte Laura Hay Værestedet og blev rørt over at høre, at der ikke var plads til alle juleaften. Det fortalte hun sin ven, Pressalit-direktør Dan Boyter (i midten), der foreslog, at Pressalit kunne arrangere en julefrokost i stedet. Til højre Værestedets leder, Ove Abildgaard.

Som rådmand i Aarhus besøgte Laura Hay Værestedet og blev rørt over at høre, at der ikke var plads til alle juleaften. Det fortalte hun sin ven, Pressalit-direktør Dan Boyter (i midten), der foreslog, at Pressalit kunne arrangere en julefrokost i stedet. Til højre Værestedets leder, Ove Abildgaard.

Vigtigt virksomheder viser, hvad de står for

Social ansvarlighed er en vigtig værdi for Ry-virksomheden Pressalit, der for 7. år i træk står bag en julefrokost for hjemløse

Af
Grethe Madsen

Grethe Bo Madsen

“Det er vigtigt at være i balance med det samfund, man er en del af og yde noget, der hvor man kan. Det, at engagere sig, går helt tilbage til min farmor og farfars tid. Siden tog min far det op, og min bror og jeg har valgt at holde fast ved det. Vi har måske målrettet det mere og gjort det til en del af den måde, vi er virksomhed på.”
Dan Boyter, direkør i Ry-virksomheden Pressalit, har en travl dag foran sig. Om mindre end en time skal han sammen med en flok medarbejdere servere julefrokost for udsatte og hjemløse i Aarhus.
Selvom det med hans egne ord kun er en dråbe i havet, gør det alligevel en stor forskel for dem, det denne dag er møntet på.
“Der er rift om at være med til at arrangere julefrokosten, og jeg er glad og stolt over, at så mange medarbejdere støtter op om det. Det giver jo også dem en anden indsigt.”
Mens vi taler sammen er Pressalits køkkenteam og 10 medarbejdere i fuld gang med at dække op og forberede julefrokosten.

“Julefrokosten er blot en af flere måder, vi på Pressalit engagerer os og er socialt ansvarlige på,” fortæller han.
LÆS OSGÅ: "Husk at kysse hinanden for fa'en"

Rummelig virksomhed

“Vi ser en stor værdi i at være en mangfoldig og rummelig virksomhed. Derfor har vi ikke outsourcet vedligeholdelsen af vores grønne arealer, køkken eller rengøring. I stedet skaber vi arbejdspladser til mennesker med behov for at kunne arbejde på særlige vilkår.“
Dan Boyter mener, det er vigtigt, virksomheder tilkendegiver, hvilke holdninger de har til et rummeligt arbejdsmarked.
“Udadtil er det også et vigtigt signal. Sådan en type virksomhed er vi. Det har betydning for, hvilken type medarbejdere, der søger arbejde hos os. De ved, hvad vi står for, og hvilke værdier, vi lægger vægt på,” konstaterer han.
Hvis en virksomhed vil være rummelig, skal de ifølge Pressalit-direktøren tænke det ind i deres strategi.
“Virksomheder i dag konkurrerer i et benhårdt marked og at være socialt ansvarlig er ikke det samme som at være et socialt mødested. Det er nødvendigt at tænke økonomien med ind. Det skal balancere,” understreger han.
“Og så er det nødvendigt, at man også har nogle medarbejdere, der har kompetencerne og mandatet til at håndtere medarbejdere, der er ansat på særlige vilkår og træffe beslutninger omkring det.”
Se billederne: Jul på kanten af samfundet
Læs artiklen: Jul på kanten af samfundet

Publiceret 17 December 2015 13:00