William Nielsen foran sit hus på Ålesundsvej 4 med Christianskirken i baggrunden.

William Nielsen foran sit hus på Ålesundsvej 4 med Christianskirken i baggrunden.

Nabostrid på Christiansbjerg:

Udvidelse af sognegård skaber stor utilfredshed

William Nielsen kæmper mod, at Christianskirkens nye planer om at rykke tættere på hans og to andre naboers grunde

Af
Kim Andersen

Kim S. Andersen

William Nielsen har sammen med sin kone Vivian boet i 41 år på Ålesundsvej 4 på Christiansbjerg i det nordlige Aarhus. I alle år med en stor og høj nabo, Christianskirken, i fred og fordragelighed.
Men en nabostrid er nu opstået, efter at kirkens menighedsråd, gennem Aarhus Kommunes Center for Miljø og Energi under Teknik og Miljø-forvaltningen, sendte et orienterende brev om en forestående udvidelse af Christianskirkens sognegård.
”Det var noget af et overraskelsesangreb, da jeg forrige fredag i min e-boks kunne læse et brev fra Aarhus Kommune om udvidelsen. Dér spærrede jeg godt nok øjnene op, for der stod, at Christians Sogns menighedsråd har søgt om tilladelse til tilbygning og renovering af sognegården, og at vi – det vil sige tre husstande her på vejen, der bliver berørte af byggeriet – skulle sende vores indsigelser i begyndelsen af december,” fortæller William Nielsen og fortsætter:

Chokerede over opførsel

“Vi er noget chokerede over menighedsrådets opførsel, hvor vi ikke har fået nogen form for orientering eller mulighed for dialog, og vi har en begrundet mistanke om, at byggeriet allerede er forhåndsgodkendt af Aarhus Kommune,” siger den 67-årige pensionist.
Problemet, som de tre naboer til kirken ser det, er, at den planlagte tilbygning på 284 kvadratmeter af sognegården kommer til at ligge alt for tæt på de tre husstande på Ålesundsvej 4, 6 og 8.
”Ifølge de tegninger, vi har fået af kommunen fremgår det, at tilbygningen kommer til at ligge to en halv meter fra skel og så ni meter op i højden med vinduer, så man kan kigge lige ned til vores terrasser. Tilbygningen vil også forringe lysforholdene i vores haver. Baggavlen af byggeriet og taget bliver beklædt med rustent stål, hvilket det kun er os naboer, der får udsigt til. Derudover frygter vi, at stålpladerne vil forstærke lyden fra kirkeklokkerne, der ringer flere gange om dagen,” siger han.
Lokalavisen har set de forskellige dokumenter i sagen, og her fremgår det, at kirken, der ligger på Frederikhaldsgade 15, ikke er omfattet af lokalplan eller byplanvedtægt.
“Menighedsrådet har sikkert juraen på deres side, men jeg synes, det er dårlig stil, og jeg er skuffet. Vi føler os tromlet uden en reel dialog. Det er klart, at byggeprojektet vil forringe brugs- og ejendomsværdierne på vores huse,” fastslår William Nielsen, der sammen med de to andre naboer har hyret en advokat til at kigge på sagen.
Efter at have modtaget brevet blev de involverede parter tilbudt et orienteringsmøde med menighedsrådets byggeudvalg, Christianskirkens administrative leder og arkitekten uden de store resultater.
”Jeg vil kalde det for et envejsmøde, hvor vi blot er blevet orienteret om byggeriet og ikke er blevet hørt. Det er som om, menighedsrådet aktivt har besluttet, at vi ikke skulle inddrages overhovedet, fordi det kunne give problemer,” siger han og tilføjer:
“Hvorfor kan menighedsrådet ikke inddrage os, lytte og genoverveje processen.”

Ansøgning trukket tilbage

Men torsdag 3. december fik piben en anden lyd, for pludselig blev ansøgningen trukket tilbage af bygherren, Christians Sogns menighedsråd.
Det bekræfter teamleder i kommunens byggeri-afdeling, Anne Villumsen.
William Nielsen er overbevist om, at det ikke er et tilfælde, for 1. december sendte han en klagemail til Aarhus Stift, der også skal godkende byggeriet. Dagen efter kom der svar, hvor Stiftsøvrigheden, der havde forelagt sagen for biskoppen, kunne oplyse at der slet ikke var modtaget nogen ansøgning fra Christianskirken om en udvidelse af sognegården.

En procedurefejl

Men menighedsrådsformand for Christians Sogn, Jens Hede Jensen, er af en anden mening:
“Det er sket en procedurefejl og misforståelser i forbindelse med ansøgningen, så vi har trukket den tilbage. Vi skulle først have sendt ansøgningen til Stiftsøvrigheden, der skal godkende byggeriet,” siger han.
Menighedsrådsformanden vil ikke kommentere på, hvorfor de involverede naboer ikke er blevet underrettet noget før om udvidelsen af sognegården.
Striden er dog langt fra overstået.
“Der står 1-0 til os nu. Vi har vundet 1. halvleg i kampen, og nu er der pause, men til næste år starter 2. halvleg, og dér skal vi være klar, for vi ved, at der på et tidspunkt vil komme en ny ansøgning fra menighedsrådet, Vi vil dog stadig gerne dialogen og mener samtale fremmer forståelsen,” siger William Nielsen.

Publiceret 09 December 2015 12:00