Hele det store hold bag Risskov Gymnasiums første teaterkoncert. Foto: Mikkel Berg.

Hele det store hold bag Risskov Gymnasiums første teaterkoncert. Foto: Mikkel Berg.

Musical uden manuskript på Risskov Gymnasium

’Time After Time’ var titlen på årets musical, der er en musikalsk tidsrejse

Af
Af Kim Skovrup Andersen

Forleden løb den årlige musical af stablen på Risskov Gymnasium. I år var musicalen en teaterkoncert, som hed 'Time After Time'. Bag musicalen står skolens musiklærere Michael Grankvist Sørensen, Allan Gori, Henrik Møller og Louise Madsen samt et stort antal elever.
Elever og lærere har arbejdet hårdt på musicalen, de har øvet musik og sang, syet og prøvet kostumer samt øvet dans. Og så de har lavet kulisser samt sat lys og lyd op.

Teaterkoncert fra bunden

Som noget helt nyt skabte Risskov Gymnasium i år en forestilling, en teaterkoncert, helt fra bunden. Det har været en lang proces, som blev sat i gang for godt et halvt år siden, hvor lærere og elever i fællesskab fandt på en ramme, som forestillingen skulle tage sit udgangspunkt i. Sidenhen har de eksperimenteret, skrevet, danset og jammet sig frem til premiere-forestillingen.
Alle medvirkende har været med til at forme handlingen og sammensætningen, og der har på intet tidspunkt blevet arbejdet med et egentligt manuskript.

Der var masser af guitar-rock i ’Time After Time’. Foto: Mikkel Berg.

Der var masser af guitar-rock i ’Time After Time’. Foto: Mikkel Berg.

Fra 1940erne til 1990erne

'Time After Time' tager udgangspunkt i den rytmiske musiks historie. Inden for denne skabte elever og lærere deres egen 'kongerække' af store hits, som var sat sammen af små nedslag i årtierne fra 1940erne til 1990erne.
Til hvert enkelt årti knyttede der sig tre sange, som tilsammen fortalte en lille historie fra den tid, de er skrevet i. Således opstod en række uafhængige tidsbilleder fra tiden, der gik. Disse tidsbilleder blev kædet sammen af en central gruppe, som blev kaldt familien.
Familien forholdt sig til vigtige, tidstypiske forhold og tendenser som seksuel frigørelse, charterturisme, HIV-smitte, delebørnsproblematikker og frygten for det nye årtusinde og guidede på den måde tilskuerne igennem tidsrejsen.

I musicalen var der mange små musikalske nedslag. Foto: Mikkel Berg.

I musicalen var der mange små musikalske nedslag. Foto: Mikkel Berg.

Foto: Mikkel Berg.

Foto: Mikkel Berg.

null

Publiceret 09 December 2015 16:00