Præsteklumme:

Allehelgen - vi mindes ved særlige gudstjenester...

Af
Af sognepræst Vini Madsen

Lyngby-Borum

Folkekirken kalder vi også den protestantiske kirke, fordi den blev til ud af protesten mod den katolske kirke efter reformationen i Danmark i 1536. Reformation betyder gendannelse, så det, der skete dengang, var, at vi fik en kirkeordning og en kristendom, som lagde mere vægt på skriften, altså Det nye Testamente, end man havde gjort før. Folkekirken bæres dog stadig af de to søjler, skriften og traditionen, men lægger altså vægt på, at den kristendom, som prædikes og udøves, er i overensstemmelse med Ny Testamente og dets skrifter.
Det var én af de ting, vores reformator Martin Luther fremhævede. En anden ting, han lagde vægt på, var, at vi hver især sagtens selv kan bede til Vorherre, når vi har brug for det. Vi behøver ingen melleminstans som for eksempel helgener - dem havde man mange af i den katolske kirke. Og da man var bange for at glemme nogen, lavede man en "ekstra" dag – alle helgens søndag.
Allehelgen holdes første søndag i november. I Folkekirken mindes man denne dag de døde, både dem, som vi for nyligt har mistet, men også dem vi har mistet i livets løb. Vi holder således stadig Allehelgen, men dagen har fået et andet indhold, end den havde før. Vi har ikke længere brug for helgener, men vi har brug for at have et rum, hvor vi kan være sammen med vore døde, som vi stadig er bundet til i kærlighed. Sådan et rum er vore kirker, her kan vi sætte os ned og tænke på det, som vi har brug for til enhver tid – også vore døde. Men Allehelgen søndag tilbyder mange kirker en særlig gudstjeneste, hvor der tændes lys og på flere forskellige måder gøres noget ekstra ud af gudstjenesten, så vi får en særlig lejlighed til at mindes vore døde i kærlighedens taknemmelige erindring. Og vi mindes samtidigt også om, at alt har sin tid, ja for tiden med vore døde er jo også tider eller tidsafsnit af vore liv, som nu er forbi. Ved Allehelgens gudstjenester mindes vi således ikke bare om vore døde, men også om at en tid eller tider i vort eget liv nu er forbi. Vi trækker gode minder frem fra disse svundne tider, minder som giver os håb og mod til dagen i morgen.

Publiceret 31 October 2015 09:00