Åboulevarden skal repareres

Nye fliser skal ligges ved åen

Af
Louise Nyvang Burmeister

Granitbelægningen på Åboulevarden skal repareres, da mange fliser enten ligger løst eller er kørt i stykker.
Renoveringsarbejdet får minimal betydning for brugere af Åboulevarden, da den midterste del, som består af asfalt, vil være brugbar i hele projektets periode, olæyser Aarhus Kommune.
Arbejdet foregår frem til udgangen af december.

Publiceret 30 October 2015 10:30

LÆS MERE

Sallings velkendte facade ud mod Søndergade i Aarhus fra 1963. Foto: Polfoto, Jørgen Timm

Manufaktorforretning voksede sig stor i Søndergade

Det var Ferdinand Sallings ungdomsdrøm, som blev realiseret, da den første etape af stormagasinet Salling blev indviet i 1948, og i de følgende år blev nye afsnit føjet til.

Forinden havde købmanden, som så mange andre, startet i det små med en manufakturforretning i Søndergade 34 i Aarhus i september 1906. Forretningen fik samme navn som indehaveren: 'Ferdinand Salling', og det blev startskuddet til den koncern, som eksisterer i dag. Ni år senere - i 1915 - udvidede Ferdinand Salling sin forretning, da han købte en ejendom i Søndergade 27 og flyttede i større lokaler. I årene herefter opkøbte han flere ejendomme for netop at kunne opfylde drømmen og ambitioner om et stormagasin i Aarhus.

“Salling var ikke byens første stormagasin, men det dygtigste. Især til at vokse. Det bevirkede, at der senere blev dannet et helt nyt forretningskoncept i Guldsmedgade med landets første Føtex i 1960 med salg af fødevarer og tekstil,” fortæller Søren Bitsch Christensen, Stadsarkivar i Aarhus Kommune.
Det var sønnen Herman Salling, der efter faderens død i 1953, stod for udvidelse af forretningsimperiet, som siden hen blev en vigtig del af Dansk Supermarked. Derudover videreførte han faderens livsværk - Stormagasinet Salling - med udvidelser i 1954 og 1967. Den seneste udvidelse er i 2005 - et år før Herman Sallings død - hvor stormagasinet blev udvidet med 8.000 m2.
“Det hele er grundlagt på dyder som godt købmandskab og kundeservice, og Salling er særlig kendt for at være rigtig god til at give kunder, hvad de vil ha'. Så har Salling også evnen til at have fuldstændig styr på indkøb og have overblik over sit varelager med en høj omsætningshastighed. Altså hvor varer ikke ligger på lager for længe. Salling får ofte det optimale ud af et udsalg, hvor hele lageret bliver ryddet og man holder 'rivegilde',” fastslår Stadsarkivaren, der er i fuld gang med at udarbejde en hjemmeside, som vil fortælle historien om Sallings vej fra lokal udsalgsvareforretning til international koncern ved hjælp af Herman Sallings private arkiver og Salling Stormagasins ældste dokumenter og en række billeder samt kataloger.

En særlig Salling-ånd

Spørger man tidligere ansatte i Salling var det noget ganske særligt at arbejde i stormagasinet i Søndergade. Lokalavisen satte fire tidligere medarbejdere i stævne i bistroen på fjerde sal for at snakke om den specielle Salling-ånd, der hersker i huset.
“Salling er jo blevet ens andet hjem. Som dekorationschef gik jeg her tit om aftenen, så det er blevet til rigtig mange timer i det her hus,“ fortæller 76-årige Per Horn-Jeppesen, kaldt 'Jeppe', der gik i lære hos Salling som 15-årig og arbejdede der i de efterfølgende - med hans egen ord - spændende 54 år.
Sammen med den tidligere køkkenchef, Breman Bruhn med 43 års Salling-ansættelse, kommer han stadig i bistroen i Salling hver fredag for at holde kaffemøde med Herman Sallings enke, Karin Salling.
“Her vender vi alt løst og fast. Det er en god tradition. Hun er en fantastisk kvinde,” siger Breman Bruhn.
 

Står i gæld til Herr Salling

Den tidligere kok havde også et varmt forhold til Herman Salling:
“Hr. Salling kom rundt i alle husets kroge og vidste alt, hvad der foregik. Da jeg fik en blodprop i 1997, sørgede han for, at jeg kom hurtigt til på hospitalet og bagefter fik eksperthjælp af en professor, der vidste alt om kolesterol. Så jeg er hr. Salling evigt taknemmelig og føler, at jeg står i gæld til ham,” siger Bruhn.
66-årige Anette Oppermann har efter 43 års ansættelse ikke helt sluppet stormagasinet på Søndergade. Hun er der stadig 12 timer om ugen.
”Det er bare en fantastisk arbejdsplads. Jeg kom som ung pige fra Brønderslev og fik hurtig en omgangskreds gennem Salling, hvor jeg synes, der altid har været et godt kammeratskab og fællesskab. Det er som en stor familie med mange jubilarer,” siger hun.
I det hele taget vælter minderne frem, når man sidder med så mange års arbejdskraft.
Historier om den legendariske elevatorfører Carl Kildahl, der var definitionen på hjælpsomhed. Om det at være 'Des' med kunder og kolleger, om pianisten i restauranten samt om de store juleudstillinger, modeshows, bryllupsfester og konfirmationer og mange mange flere.
Linda Raentoft på 65 år er netop gået på pension efter 50 år i Sallings børneafdeling.
“Det er svært at slippe Salling. Man har bare huset her i hovedet, men man vil jo også gerne følge med, når det har fyldt så meget af ens liv,” siger hun. 
En tilværelse, som nysgerrige kan få et større indblik i, når Stadsarkivet fra midten af oktober går i luften med Salling-arkivet, hvor en hjemmeside med et væld af gamle fotos, kundehistorier og medarbejderhistorier vil give stormagasinets historie nyt digitalt liv.
“Historien om Salling har stor betydning for Aarhus og stor plads i byens historie som samlingspunkt og tilløbsstykke til de store juleudstillinger, Det er både en god og vigtig erhvervshistorie, som skal fortælles,” siger Søren Bitsch Christensen.

1966. Et noget andet syn end nutidens cafémiljø ved vandet. Ukendt fotograf.

Aarhus blev født ved Åen

Aarhus Å har levet en omtumlet tilværelse - først løb den frit, så blev den overdækket, og i dag er den igen fritlagt.
Åen har haft en kolossal betydning for, at Aarhus voksede sig stor, fortæller arkivar Thomas Norskov Kristensen fra Aarhus Stadsarkiv.
“Åboulevarden rummer Aarhus' dåbsattest. Byen er vokset frem langs åen. Den var årsagen til en væsentlig del af byens vækst, da den var transportvej samt gav ernæring,” fortæller arkivaren.
Vandet blev brugt i industrien, og virksomhedernes spildevand røg tilbage i åen sammen med kloakvand.
“Det førte til, at åen blev massivt forurenet og en smittebærer af sygdomme. I 1853 var byen ramt af et stort koleraudbrud, og åen var medvirkende til, at smitten spredte sig. Derfor forsøgte man også at rense åen for at få bugt med smitten,” fortæller Thomas Norskov Kristensen.
Blandt andet derfor begyndte man allerede i 1880'erne at snakke om at overdække åen. Den tanke vinder mere og mere frem, som tiden går.
“Dels for at indkapsle stanken fra Åen og dels for at imødekomme den stigende mængde biler op gennem 1920'erne og 30'erne,” siger Thomas Norskov Kristensen.
“Det er mit indtryk, at man generelt var begejstrede for denne løsning. Byen var ufremkommelig, og det var vigtigt nemt at kunne komme til havnen. Samtidig var det en kærkommen hjælp, da der var enorm arbejdsløshed på dette tidspunkt. Man kunne søge staten om penge til at afhjælpe arbejdsløsheden - og det gjorde man så med overdækningen af åen og eksempelvis også Ringgadebroen,” fortsætter han.
Og sådan gik det altså til, at åen fra 1932 blev et overdækket kloakrør.

Marked med levende dyr

Med Åen asfalteret opstod der et helt nyt byrum, som åbnede op for nogle nye muligheder for aktiviteter. Eksempelvis var der marked ovenpå Åen.
Det husker Knud Krak fra Hobro. Han bliver helt nostalgisk, og minderne vælter frem, da han ser billedet ovenfor fra markedet på Åboulevarden.
“Det er min fars bil på billedet - blomsterhandler Henry Nielsen - en gammel folkevogn, som var lavet om,” fortæller han.
“Jeg var ni år gammel og var med på markedet. Der blev byttet og solgt levende høns, kaniner og duer blandt andet. Og hjemmedyrkede grøntsager og alt muligt forskelligt. Det var spændende for en lille knægt,” fortæller Knud Krak og fortsætter:
“Det var jo på markedet, at folk kom og fik deres sludder og sladder. Der var mange faste, som kom forbi, og nogle af dem havde lidt slik med til os børn. Vi rendte rundt og drillede hønsene i deres bure eller hjalp med at binde buketter. Og så husker jeg et pedallokum, som vi drenge lavede lidt pjat med. Far købte vist også en påfugl på markedet, men den fik vi drenge skræmt væk hjemme på gården.”

Vandet flyder igen

Sådan forblev Åen overdækket i 55 år, indtil man i byrådet i 1989 vedtog en principbeslutning, som muliggjorde en fritlægning. I 1995 gik arbejdet med igen at få vandet til at flyde frit i Åen så i gang. Visionen var et levende og rekreativt bymiljø.
Siden er der blevet fritlagt mere og mere af Åen - senest i 2013 gik arbejdet i gang med det sidste stykke fra Mindebrogade til havnen.

forsiden netop nu

flere

Se flere