Peter Viskinde er albumaktuel med ’Hele vejen hjem’ og giver koncert i det Aarhus Nord på fredag.

Peter Viskinde er albumaktuel med ’Hele vejen hjem’ og giver koncert i det Aarhus Nord på fredag.

Peter Viskinde spiller på Park 13 i Aarhus Nord

Park 13 Danmarks Japanske Have arrangerer endnu en intim-koncert

Af
Af Kim Skovrup Andersen

Den tidligere guitarist i Big Fat Snake og Malurt, Peter Viskinde, gæster Park 13, Danmarks Japanske Have, der ligger på Randersvej 395 i Aarhus Nord.
Han er albumaktuel med 'Hele vejen hjem', som indeholder tyve sange, der har haft størst betydning for Viskinde gennem tiden.
Flere af disse kan opleves fredag 30. oktober klokken 20.
De intime rammer giver mulighed for både publikum og artist til at komme tæt på sangene og historierne bag.

Kreative processer

Viskinde krydrer numrene med anekdoter og løfter sløret for de kreative processer som komponist og igangsætter i musikkens og maleriets verden.
Der spilles 25 akustiske sange i to sæt, som Peter Viskinde har skrevet gennem fire årtier.
Peter Viskinde begyndte sin musikalske karriere i 1979 i rock-gruppen Malurt sammen med Michael Falch. I 1990 startede han bandet Big Fat Snake, som brød igennem i 1995 med Viskindes komposition 'No Peace Like in Heaven'.
Der er mulighed for at få en helaftensoplevelse med gastronomi, vin og koncert fra klokken 17.30. Læs mere på www.park13.dk

Publiceret 27 October 2015 16:00