Judy før sin makeover

Judy før sin makeover

Make-over:

Ny stil med knald på farverne

Sådan kan du med fordel klæde dig, hvis du har "æblefacon"

Af
Ina Bjerregaard

I denne måneds make-over har pigerne fra Girls Lockerroom haft fingrene i Judy Mikkelsen fra Hørning, der arbejder som pædagog på Sødalskolen i Brabrand. Hun er 56 år gammel.
Judy skrev til os, at hun tit havde tænkt, at hun godt kunne bruge hjælp til at klæde sig fra en professionel, og det var grunden til, hun kontaktede os. Hun fortalte desuden, at hun var glad for mad, gerne ville finde vej ud af de løse bukser og tunikaer samt få en guide til at lægge make-up. Håret har stort set altid haft den samme frisure, så også der ville Judy blive glad for hjælp.

Åben for alt

Gitte begynder med at tage et kig på Judys hår.
"Judy har rester af permanent i håret. Det vil jeg gerne have væk, for skarpe linjer vil skabe fylde og volumen til Judys ansigt. Hendes ansigtsform er nemlig lidt aflang, så derfor er det rigtig godt med fylde på siderne i stedet for på toppen," siger Gitte. Hun farver derefter Judys hår i tre forskellige nuancer, en varm brun farve, en karamelfarve og en lys, varm farve, som lægges på skift i reflekser i håret for at give masser af spil til frisuren.
Derefter lægger Dorthe make-up på Judy, som får et lynkursus i, hvordan hun gør det hurtigst og nemmest.

Judy i sæt nummer to

Judy i sæt nummer to

Make-up til hverdagsbrug

Dorthe fortæller, at Judys hud nemt trækker lidt rødt op i løbet af dagen, så derfor begynder Dorthe med Bareminerals Prime Time Foundation med en gul tone, som ophæver den rødlige tone i huden. Derefter en dagcreme, Bareminerals - Complexion Rescue med farve i, som er let dækkende, så det stadigvæk virker naturligt. Dorthe vælger derpå Bareminerals 5 in 1, en øjenskygge med primer i en grå/lilla tone, der er ekstra holdbar, og som ikke sætter sig i furene i løbet af dagen, dernæst en grå eyeliner, sort mascara og afslutningsvis en helt lys lipgloss. Så er det tid for Judy at prøve de to sæt, som Dorthe og Gitte fra Girls Lockerroom har udvalgt til netop hende.

Judy i sæt nummer to

Judy i sæt nummer to

Sæt 1

"Da Judy er en moden kvinde med slanke ben og en god barm, går hun under den betegnelse, man kalder æbleformet," siger Dorthe.
Det betyder, at hendes fylde sidder på maven og det vil Gitte og Dorthe fjerne fokus fra. Judy kender godt de grundlæggende metoder til dette, nemlig at fremhæve sine slanke ben og gode barm. Derfor har Gitte og Dorthe i det første sæt valgt en kjole, der går lige op og ned. Den vil nemlig ikke være for stram hen over maven, men heller ikke være for stor og uformelig. Judy vil også gerne vide lidt om, hvilke farver ,der klæder hende, og det er der lagt vægt på i dette sæt også.
Pigerne har derfor valgt en cardigan i blå og gråstribet. Blå og grønne farver er gode til Judy, de blå vil nemlig fremhæve hendes blå øjne og grøn er flot til hendes hårfarve. Dertil en solgul halskæde og øreringe for at give sættet et yderligere pift.
Mørklilla og brændte orange farver vil også være godt. Judy skal ikke umiddelbart tage pastelfarver og nude på. Det vil være for lyst til hendes hudfarve. Gitte og Dorthe har desuden valgt grå strømpebukser for at give sættet et hverdagslook. Skifter Judy strømpebukserne ud med sorte tynde, en habit jakke og et par hæle, så bliver sættet mere festligt. Denne kjole kan altså nemt styles op og ned.

Der var flere briller i spil. Her tøjet til første sæt

Der var flere briller i spil. Her tøjet til første sæt

Sæt 2

Her er valgt et par sorte læderlook leggings for at fremhæve Judys slanke ben. En skjorte med påsyet tynd strikbluse over, den er også lige op og ned i snittet, som er super godt til Judys kropsform. Slaget er et must her i efterårs - og vintermoden, og det er godt til at skabe linjer og dermed længde på Judy. Lag på lag med lodrette linjer giver højde og slanker.
Judy prøver begge sæt og bliver fotograferet fra alle vinkler. Da vi spørger hende, om hun har haft en god dag, svarer hun:
"Jeg kunne hurtigt vænne mig til at blive forkælet og være i centrum en hel dag. Det er jeg jo ikke vant til. Jeg synes selv, jeg ser 10 år yngre ud og jeg ved, jeg vil være meget mere sikker på mig selv, når jeg selv skal ud og vælge tøj. Så det har alt i alt været en fantastisk sjov og inspirende dag. Jeg var jo klar til at kaste al forsigtighed over bord og lade eksperterne bestemme hele vejen. Det gav pote," siger Judy.

Fakta:
Judy er 57 år, 170 cm høj og vejer 93 kg.

Judys har fik skarpe linjer og fylde samt tre forskellige farver, der giver spil til frisure.

Judys har fik skarpe linjer og fylde samt tre forskellige farver, der giver spil til frisure.

null

Publiceret 11 October 2015 16:00