Far og søn foran Støvsugerhjørnet på Tordenskjoldsgade. John og Michael Sørensen glæder sig til jubilæet på fredag.

Far og søn foran Støvsugerhjørnet på Tordenskjoldsgade. John og Michael Sørensen glæder sig til jubilæet på fredag.

Open By Night:

Støvsugerhjørnet fejrer 30 år på Trøjborg

2. oktober holder butikkerne længe åbent på Tordenskjoldsgade, hvor Støvsugerhjørnet kan fejre 30 års jubilæum

Af
Kim Andersen

Kim S. Andersen

Det er en af Trøjborgs ældste butikker med samme ejer, der kan fejre 30 års jubilæum på Tordenskjoldsgade på fredag til Open By Night, hvor de fleste butikker i bydelen har åbent til klokken 21 med masser af tilbud, smagsprøver og musik.
Støvsugerhjørnets John Sørensen glæder sig over, at det er blevet til så mange år på samme adresse.
"Det har været en fantastisk tid med dejlige stamkunder, og så glæder det mig meget, at tredje generation er i gang her. Det er godt, at det stadig kan lade sig gøre i dagens Danmark," siger John Sørensen og henviser til, at børnebørnene har fritidsjob der nu. Sønnen Michael har egentlig overtaget Støvsugerhjørnet, men 63-årige John Sørensen kommer og hjælper til et par timer om ugen.
John Sørensens forældre grundlagde Støvsugerhjørnet i Vestergade, men den kommende 30 års jubilar søgte i 1985 tilbage til barndomskvarteret - John Sørensen er født og opvokset på Peder Skrams Gade - og startede op på Tordenskjoldsgade 40 med hjælp fra faderen Preben.
"Vi have mange kunder over 50 år dengang, men det er omvendt i dag, hvor der er mange yngre kunder, der er gode til at handle lokalt og dermed støtte bydelen. Og så oplever vi også, at kunderne vender tilbage, selvom de er flyttet fra Trøjborg," fortæller John Sørensen.
Hvis det står til grundlæggeren af Støvsugerhjørnet er der også butik i familiens navn om yderligere 30 år.
"Michael skal vel arbejde til han er 70, og han er 40 år nu," siger John Sørensen og griner.
Jubilæet markers med en reception i butikken på fredag 2. oktober fra klokken 13 til 16.

Før Støvsugerhjørnet kom til på Tordenskjoldsgade 40, lå bageriet Winther der.

Før Støvsugerhjørnet kom til på Tordenskjoldsgade 40, lå bageriet Winther der.

John Sørensen med faderen Preben, da Støvsugerhjørnet åbnede på Trøjborg.

John Sørensen med faderen Preben, da Støvsugerhjørnet åbnede på Trøjborg.

Publiceret 01 October 2015 17:00