Festugedirektør Jens Folmer Jepsen foran ’Kulturhuset’ i Byparken, hvor hjemløse kan optræde, som er et af indslagene i arkitekturfestivalen 1:1.

Festugedirektør Jens Folmer Jepsen foran ’Kulturhuset’ i Byparken, hvor hjemløse kan optræde, som er et af indslagene i arkitekturfestivalen 1:1.

Når Festugen varer længere end en uge

Arkitekturfestivalen 1:1 i Aarhus Festuge har formået at sætte byens arkitektur og anvendelse til debat gang på gang

Af
Jannik Schiermer Poulsen

Arkitekturfestivalen 1:1 er efterhånden blevet en fast bestanddel af Aarhus Festuge, og især siden Store Skov (skoven på Store Torv) har festivalen fungeret som et slags samlende element for hele Festugen.

Uanset om man bevæger sig gennem byen for at drikke øl i telte eller opleve det kongelige teaters forestillinger, bliver man præsenteret for eksperimenter og leg med byrummet.

“1:1 er et forsøg på at skabe kvalitet, nysgerrighed og væsentlighed i Festugens gratis tilbud. Arkitektur er enormt involverende,” fortæller Festugedirektør Jens Folmer Jepsen og fortsætter:

“Midlertidigheden og ‘hvad nu hvis-elementet' gør festivalen meget legende, og udtrykket har ikke samme afskrækkende og splittende virkning, som kunst kan have.”

Arkitektur giver fred

Eksperimenterne med byrum udspringer af et ønske fra daværende borgmester Nicolai Wammen (S) om at mindske druk og ballade i Festugen, hvilket fik Aarhus Festuge til at kigge på byrummet.

“Vi begyndte at få forskellige byrumsmøbler og Loops (runde bænke af gummi, red.), og det gør, at Aarhus Festuge nu er fredeligere end en almindelig uge i Aarhus. Hvis folk kan sætte sig ned, kommer de åbenbart ikke op og slås,” fastslår Jens Folmer Jepsen og understeger, at de færre slagsmål ikke er ensbetydende med, at der bliver solgt færre øl.
Tværtimod.

Reagensglas for byen

1:1 har også haft konsekvenser, som rækker langt udover Festugen.

Byparken var et tema i kommunalvalget, og Store Skov har været en stor inspiration til ombygningen af Bispetorv.

“Eksperimenterne med byrummene betyder, at kommunen kan få afprøvet og undersøgt nogle ting midlertidigt. Og at borgerne kan komme til at diskutere byens anvendelse på et mere kvalificeret grundlag,” fastslår Jens Folmer Jepsen.

En undersøgelse fra Epinion viser faktisk også, at hele 79 procent af aarhusianerne bakker op om eksperimenterne med byrummet, trafikgener til trods.

Årets indslag lyser op

På samme måde som Store Skov og Byparken har haft betydning, som har rakt ud over Festugen, håber Jens Folmer Jepsen også, at nogle af elementerne fra årets Festuge vil skabe genlyd i byen.

“Jeg håber, at hjemløsehusene 'Åbent Hus' kommer til at sætte aftryk i Aarhus,” fortæller Jens Folmer Jepsen.

'Åbent Hus' er tre shelters opført rundt om i byen i overensstemmelse med de hjemløses ønsker.
Det ene, på Skt. Knuds Torv, er en bladkiosk for 'Hus Forbi', hvor man også kan få en kaffe og en snak med de hjemløse.

På Tangkrogen opstilles et lille spisehus, hvor hjemløse kan tilberede og spise mad fra naboen Food Festival.

I Byparken er der et lille kulturhus, hvor de hjemløse kan opholde sig og optræde med musik og poesi.

“Vi skal have plads til alle uden at pakke folk væk. Den plads håber jeg, at 'Åbne Huse' kan være med til at skabe,” siger Jens Folmer Jepsen.

'Mikado', som installationen i Skt. Clemens Stræde hedder, 'Himlen under Aarhus' under Clemensbro og 'Lysnedslag' på Strøget skal også være med til at føre byen fremad.

“Vi har forsøgt at modernisere gågaden lidt, så den tiltrækker andet end bare tøjstativer. Og så har vi forsøgt at knytte Strøget og Clemensbro tættere sammen,” forklarer Jens Folmer Jepsen og tilføjer:

“Og så er jeg spændt på 'More Light', hvor kunstneren Daniel Belton sætter sin lysinstallation op på Dokk1. Det bliver hans største værk nogensinde.”
 

Publiceret 01 September 2015 07:00