Cemille Plejdrup drømmer om en plads hos Flying Superkids. Det er svært med lange skoledage.

Cemille Plejdrup drømmer om en plads hos Flying Superkids. Det er svært med lange skoledage.

Skolereform dræber stor-talents gymnastik-drøm

De lange skoledage står i vejen for aspirant til Flying Superkid

Af
Af Kirsten Louise Laursen

For 13-årige Cemille Plejdrup Hansen betyder den nye skolereform, at hun med alt sandsynlighed må opgive drømmen om at blive en del af Flying Superkids. Siden hun var seks år har Cemille flere gang om ugen trænet på Gymnastikgården i Aarhus V i håbet om at blive optaget på eliteholdet Flying Superkids, men nu ser drømmen desværre ud til at briste på grund af de lange skoledage,. De betyder, nemlig, at Cemille flere dage først har fri kl. 15.10 eller 16 og derfor kan hun ikke nå at komme til træning.
“Når man træner på dette niveau, med træning tre gange om ugen af to en halv time, så holder det simpelthen ikke at man enten kommer en time for sent eller misser to gange træning om ugen”, fortæller Cemille's mor Henriette Plejdrup Hansen.

Skærer alle over en kam

Cemille er netop rykket op på aspirantholdet Flying Superkids junior, som er det sidste skridt inden man bliver optaget på det berømte gymnastikhold. Og Cemille er naturligvis meget ked af situationen og frusteret over at måtte opgive drømmen, når hun er så tæt på, fortæller hendes mor.
“ Jeg synes, det er urimeligt at de skærer alle børn over en kam uden at tage hensyn til de enkelte børn. Cemille har altid passet sin skole og har derfor ikke brug for lektiecafe. Og med tre gange om ugen er hun heller ikke en af dem, der har behov for mere bevægelse, lyder det fra Henriette Plejdrup Hansen.

Fremtiden er uvis

I sidste uge var der ingen træning for de flyvende gymnaster, fordi de optrådte på Tangkrogen, derfor har Cemilles fremtid indtil videre ikke fået en afklaring. Henriette Plejdrup Hansen har overvejet at tage kontakt til Strandskolen i Risskov, hvor Cemille går i 7. Klasse, men umiddelbart er der ingen hjælp at hente fra skolens side.
“ Nogle af de timer, som blokerer for hendes træning er fransk og det er jo ikke nogle timer hun kan undvære, siger Henriette Plejdrup Hansen. Hun understreger, at hun ikke er modstander af den nye reform, men hun ville ønske det var muligt at tage mere hensyn til det enkelte barn.
“ At børnene skal bevæge sig må være forældrenes ansvar og så er det skolens ansvar at lære dem noget, siger Henriette med henvisning til de nye regler om mere bevægelse i skolen som i sidste ende er med til at forlænge skoledagen for børn som Cemille.

Rykke op eller ud

Cemilles eneste mulighed for at fortsætte på gymnastikgården er at rykke op på eliteholdet som træner senere på dagen ellers slutter drømmen om at blive Flying Superkids her. I følge Lars Godbersen vil truppen bag Flying Superkids i denne uge tage en beslutning om Cemilles fremtid i samråd med Henriette Plejdrup Hansen.

null

Publiceret 30 August 2015 07:00