Teater, koncerter, julemarked og skøjtebane er nogle af de aktiviteter, Aarhus Kommune håber vil finde sted på Bispetorv. Den sidste del af Bispetorv gøres færdig, når byggepladsen for Rømerhus er væk. Illustration: Schønherr

Teater, koncerter, julemarked og skøjtebane er nogle af de aktiviteter, Aarhus Kommune håber vil finde sted på Bispetorv. Den sidste del af Bispetorv gøres færdig, når byggepladsen for Rømerhus er væk. Illustration: Schønherr

Det nye Bispetorv:

I gang efter Festugen

Med byrådets endelige ’ja’, begynder ombygningen af Bispetorv snarligt. Med held er første fase klar inden jul

Af
Jannik Schiermer Poulsen

Knapt er den sidste fadøl i Festugen blevet drukket på Bispetorv, før ombygningen af pladsen går i gang.
Det besluttede byrådet endeligt onsdag aften, uden om Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, og inden 1. december i år skulle den første etape af det nye Bispetorv gerne stå færdigt. Lige i tid til juleaktiviteter.
“Der er en stor efterspørgsel på grønne områder i byen, og hen ved 5-6.000 mennesker benytter sig dagligt af eksempelvis Riis Skov. Det bliver godt for byen med et grønt åndehul på Bispetorv, der nu bliver en plads, som både kan krydses og tages ophold på,” forklarer Kim Gulvad Svendsen, der er Chef for Drift og Myndighed ved Center for Byens Anvendelse.
Planen er, at niveauforskellen langs muren skal udjævnes med grønne bakker af træ, græs og opholdssteder i træ.
Der er budgetteret 5,8 millioner kroner til at etablere bakken og de tre grønne plamager, som vil være kernen på det nye Bispetorv.
“Det er en relativt billig måde at etablere et rekreativt område på, og det skyldes i høj grad, at der hverken skal graves eller fjernes belægning,” forklarer Kim Gulvad Svendsen.
En vigtig grund til, at man ikke graver eller fjerner belægning, er, at Bispetorv er et af byens ældste steder, og at der derfor skal foretages arkæologiske undersøgelser, når man åbner ned til fortiden.

Opbakning fra Cityforening

Det var ikke alle, som jublede ved tanken om et grønt Bispetorv, og især de handlende har været bekymrede over udsigten til, at kunderne ikke længere kan smide bilen foran teatret.
Der er dog opbakning om projektet fra Aarhus Cityforening nu.
“Nu, hvor parkeringen i Dokk1 og Navitas er åbnet, er det der, folk parkerer. Bispetorv og parkering er fortid, og nu håber vi, at torvet kan blive et trækplaster,” siger direktør i Aarhus Cityforening, Claus Bech, og fortsætter:
“Vi går ind i arbejdet, og nu skal vi have skabt et fantastisk Bispetorv.”
Kim Gulvad Svendsen fortæller, at der med tilføjelsen af p-husene i Navitas og Dokk1 og nedlægningen af parkeringen på havnen og Bispetorv stadig vil være en nettotilgang på 825 parkeringspladser.
“Samtidigt etableres det samme antal korttidsparkeringspladser, der forlænges til 30 minutter på den modsatte side af Domkirken. Derudover bevares samtlige handicappladser i deres nuværende form,” forklarer Kim Gulvad Svendsen og tilføjer:
“Men der er selvfølgelig en forandring, og man skal som gammel aarhusianer nok til at vænne sig til, at Aarhus er gået fra at være en stor provinsby til at være en lille storby.”
Chefkonsulent i Center for Byens Anvendelse, Joan Osvang Pedersen, mener, at et nyt rekreativt område på Bispetorv vil komme de handlende til gode.
“Bispetorv bliver et oplagt pausested for folk, som lige har taget hele Strøget, hvor man kan få et hvil og en kop kaffe, inden turen går til Latinerkvarteret. Det bliver også et sted, hvor der er plads til, at børnene kan lege,” siger hun.

Bakkerne og beplantningen anlægges ovenpå brostenene, så man slipper for arkæologiske udgravninger, som er en bekostelig affære. Ill.: Schønherr.

Bakkerne og beplantningen anlægges ovenpå brostenene, så man slipper for arkæologiske udgravninger, som er en bekostelig affære. Ill.: Schønherr.

Publiceret 18 August 2015 11:00