Elsebeth Egholm signerer sin nye krimi i Ryesgade

Tilbage i 1906 grundlagde Rasmus Skaarup et karetmagerværksted, der gennem årene udviklede sig til Stautrup Karosserifabrik, som blandt andet byggede bogbusser, før virksomheden drejede nøglen i 2002. Virksomhedens historie er, der nu kommet en bog ud af, 'Busserne fra Stautrup - Stautrup Karosserifabrik.'

Hjemby? For Hanne Bech Hansen var der umiddelbart flere muligheder: Aarhus, Silkeborg eller det nuværende hjem i Hellerup?
Men for den tidligere politidirektør og PET-chef og nuværende forfatter og foredragsholder, var der ingen tvivl om, at det måtte være Aarhus.
“Når man siger hjemby, så tænker jeg på Aarhus,” siger hun.
Scenen er derfor sat i den jyske hovedby i en ny novelle, som Hanne Bech Hansen bidrager med i bogen 'Mord i din Hjemby'. Her følger vi en ung pige, Vibeke, der går til klaverspil på børneskolen på Det Jyske Musikkonservatorium, ligesom Hanne Bech Hansen i sin tid gjorde.
“Alt, hvad jeg beskriver i novellen, er sådan set rigtigt nok - på nær mordet,” siger Hanne Bech Hansen, der er født i Aarhus i 1939.
I 1940'erne vandt Hanne Bech Hansen en konkurrence og fik en friplads på børneskolen, der lå i Mejlgade. Overfor lå der en loge, som var omgærdet af megen mystik.
“Jeg kan huske, at jeg en dag tog i døren ind til logen. Da den gik op, gik jeg ind og så, hvad der var derinde,” fortæller forfatteren.

Hovedpersonen i novellen bor på Carl Berthelsens gade tæt ved Harald Jensens Plads, som hun selv gjorde.
“Det er sjovt, som den gade ligner fuldstændig sig selv,” siger den i dag 76-årige pensionist, der debuterede som krimiforfatter i 2010. Hun kalder det 'en stor udfordring' at skulle skrive et plot på bare 25 sider.
“Det har været en rigtig god øvelse, og jeg tror, det har gjort mig til en bedre forfatter. Jeg synes, at jeg har fået et bedre tag på det,” siger Hanne Bech Hansen, der boede i Aarhus, indtil hun blev gift i 1962, og hun vender ofte tilbage til byen, hvor hun stadig har familie.
“Jeg har for nylig medvirket i bogen 'Min barndom i 1940'erne', og rusket op i mange minder. Det var været sjovt at beskrive Aarhus på den tid, og jeg synes, at jeg har ramt det meget godt,” siger Hanne Bech Hansen fra en telefonforbindelse fra Fyn, hvor hun i øjeblikket holder ferie i sit sommerhus.

På stuens vægge og i vindueskarmen hænger og står masser af billeder af familien, døtrene og børnebørnene. Også et stort et af ægteparret selv, Birthe og Kjeld Holm, i yndlingsbyen Rom.
“Der er vi kommet i gennem 30 år. De seneste ti år har vi været der hvert år. Det er stemningen, duftene, lydene og menneskene i byen, der tiltrækker os,” siger biskoppen, der nu kan se frem til endnu flere ture til Den Evige Stad.
Nu får han nemlig selv magt over sin kalender, når han fra 1. august bliver afløst af Henrik Wigh-Poulsen som biskop i Aarhus Stift.
“Det bliver nok den største forskel for mig. At det ikke længere er min sekretær, der har magten over min tid, og det glæder jeg mig meget til,” siger han.
Kjeld Holm har også forberedt sig på det i lang tid. Allerede for et år siden flyttede han med hustruen, Birthe, fra bispeboligen på Dalgas Avenue til en lejlighed på Marselis Boulevard.
Nu har han netop rundet de 70 år, og de seneste måneder har budt på den ene afsked efter den anden. Dog uden at biskoppen har følt sig rørstrømsk over det faktum, at de resterende dage af et 21-årigt virke som biskop kan tælles på to hænder.
“Nu må det også godt holde op med al den afsked,” siger Kjeld Holm siddende i sin lyse stue på anden sal i lejlighedskomplekset med udsigt til ASA's fodboldbaner.
Ikke fordi det var været en sur pligt at være biskop.
“På ingen måde. Det har været meget spændende og inspirerende. Ikke to dage har været ens,” siger han og læner sig tilbage i stolen.
Han har været en biskop, som ikke var bange for at sige sin mening, selvom den ikke altid var lige populær.
I 2001 da han holdt gudstjeneste i Gellerup Kirke i anledning af dens 25 års jubilæum, hvor Dronning Margrethe var blandt gæsterne, blev der sendt en bombetrussel mod kirken.
“Nogle ville have ram på ham muslim-elskeren - altså mig. Men hvis man bliver forskrækket over det, så skal man lade være. Det er aldrig noget, jeg har ligget søvnløs over,” siger han.
Især i indvandrerdebatten og i ligestillingssager har Kjeld Holm været en aktiv debattør.

Kamp fra første møde

Faktisk var det på hans allerførste bispemøde i 1994, at han først stak næsen frem. Her var han den eneste, der entydigt støttede, at bøsser og lesbiske skulle kunne vies i en folkekirke.
“Det er nok det, jeg er mest stolt af at have opnået som biskop. Det var en lang, sej kamp, og det var stærkt, da vi for tre år siden endelig kunne sige, at nu var der lighed.”
I 2003 oprettede han det nu nedlagte Forening for Etnisk Ligestilling. Og selvom bispekåben nu bliver lagt på hylden, så stopper kampen ikke.
“Jeg kan garantere for, at jeg også i dag ser et stort behov for at kæmpe de svages kamp. Og det kan sagtens være jeg engagerer mig i noget lignende fremover,“ siger Kjeld Holm, der i dag er formand for Udsatterådet i Aarhus Kommune.
Der vil også blive føjet i hvert fald en mere til de i forvejen 18 bøger, han har forfattet. Lige nu arbejder han på et værk med arbejdstitlen 'Erindringens etik'.
“Der ligger en vejledning i vores erindring, både den individuelle og den kollektive,” siger biskoppen om bogen, hvor han blandt andet tager fat i begivenheder som mordene på J.F. Kennedy og på Olof Palme, men tager sin begyndelse i Sønderjylland og de historiske landemærker, han der er vokset op med.
Om vi efter 1. august vil se ham underskrive med et 'biskop emeritus', har han ikke helt taget stilling til endnu.
Han vælger at citere en af sine nære venner, den nu afdøde Aarhus-teolog Johannes Sløk:
“Da han blev spurgt, hvad der skulle stå på hans gravsted, svarede han: 'Bare Johannes Sløk, man skal nok finde mig'. Og jeg vil sige, hvis jeg bare skriver 'Kjeld Holm', så skal man nok vide, hvem det er.”