På stuens vægge og i vindueskarmen hænger og står masser af billeder af familien, døtrene og børnebørnene. Også et stort et af ægteparret selv, Birthe og Kjeld Holm, i yndlingsbyen Rom.
“Der er vi kommet i gennem 30 år. De seneste ti år har vi været der hvert år. Det er stemningen, duftene, lydene og menneskene i byen, der tiltrækker os,” siger biskoppen, der nu kan se frem til endnu flere ture til Den Evige Stad.
Nu får han nemlig selv magt over sin kalender, når han fra 1. august bliver afløst af Henrik Wigh-Poulsen som biskop i Aarhus Stift.
“Det bliver nok den største forskel for mig. At det ikke længere er min sekretær, der har magten over min tid, og det glæder jeg mig meget til,” siger han.
Kjeld Holm har også forberedt sig på det i lang tid. Allerede for et år siden flyttede han med hustruen, Birthe, fra bispeboligen på Dalgas Avenue til en lejlighed på Marselis Boulevard.
Nu har han netop rundet de 70 år, og de seneste måneder har budt på den ene afsked efter den anden. Dog uden at biskoppen har følt sig rørstrømsk over det faktum, at de resterende dage af et 21-årigt virke som biskop kan tælles på to hænder.
“Nu må det også godt holde op med al den afsked,” siger Kjeld Holm siddende i sin lyse stue på anden sal i lejlighedskomplekset med udsigt til ASA's fodboldbaner.
Ikke fordi det var været en sur pligt at være biskop.
“På ingen måde. Det har været meget spændende og inspirerende. Ikke to dage har været ens,” siger han og læner sig tilbage i stolen.
Han har været en biskop, som ikke var bange for at sige sin mening, selvom den ikke altid var lige populær.
I 2001 da han holdt gudstjeneste i Gellerup Kirke i anledning af dens 25 års jubilæum, hvor Dronning Margrethe var blandt gæsterne, blev der sendt en bombetrussel mod kirken.
“Nogle ville have ram på ham muslim-elskeren - altså mig. Men hvis man bliver forskrækket over det, så skal man lade være. Det er aldrig noget, jeg har ligget søvnløs over,” siger han.
Især i indvandrerdebatten og i ligestillingssager har Kjeld Holm været en aktiv debattør.
Kamp fra første møde
Faktisk var det på hans allerførste bispemøde i 1994, at han først stak næsen frem. Her var han den eneste, der entydigt støttede, at bøsser og lesbiske skulle kunne vies i en folkekirke.
“Det er nok det, jeg er mest stolt af at have opnået som biskop. Det var en lang, sej kamp, og det var stærkt, da vi for tre år siden endelig kunne sige, at nu var der lighed.”
I 2003 oprettede han det nu nedlagte Forening for Etnisk Ligestilling. Og selvom bispekåben nu bliver lagt på hylden, så stopper kampen ikke.
“Jeg kan garantere for, at jeg også i dag ser et stort behov for at kæmpe de svages kamp. Og det kan sagtens være jeg engagerer mig i noget lignende fremover,“ siger Kjeld Holm, der i dag er formand for Udsatterådet i Aarhus Kommune.
Der vil også blive føjet i hvert fald en mere til de i forvejen 18 bøger, han har forfattet. Lige nu arbejder han på et værk med arbejdstitlen 'Erindringens etik'.
“Der ligger en vejledning i vores erindring, både den individuelle og den kollektive,” siger biskoppen om bogen, hvor han blandt andet tager fat i begivenheder som mordene på J.F. Kennedy og på Olof Palme, men tager sin begyndelse i Sønderjylland og de historiske landemærker, han der er vokset op med.
Om vi efter 1. august vil se ham underskrive med et 'biskop emeritus', har han ikke helt taget stilling til endnu.
Han vælger at citere en af sine nære venner, den nu afdøde Aarhus-teolog Johannes Sløk:
“Da han blev spurgt, hvad der skulle stå på hans gravsted, svarede han: 'Bare Johannes Sløk, man skal nok finde mig'. Og jeg vil sige, hvis jeg bare skriver 'Kjeld Holm', så skal man nok vide, hvem det er.”