Præsteklumme:

Regnbueglas

Af
Af sognepræst Inger Birgitte Bruhn

Brabrand-Sdr. Årslev

Jeg elsker at gå en tur på toppen af Aarhus. I regnbuen på Aros farves min verden og sætter tanker i gang. Nogle dage er lyserøde som candyfloss og prinsessekjoler, alt er rart og let. Folk vil mig det godt, og tror det bedste om mig sådan en lyserød dag. Og omvendt. Jeg får øje på det kærlige i min verden. Så bevæger jeg mig over til de blå og violette glaspartier. Blå dage er triste dage. Man mundhugges og taler forbi hinanden. Synker træt ned i sofaen og irriteres over rodet i stuen. Man kommer til at tvivle på, om man gør det godt nok som menneske. Alt mulige. Blå dage skal deles, så går de lettere. De grønne dage er langt bedre. Fyldt med grokraft og virkelyst. Alt kan lade sig gøre på en grøn dag. Håbet er ikke bare lysegrønt, det gror og giver optimisme ud over al fornuft. En overskudsdag. Også til andre.
Sådan er der så meget. Hvad er det sande billede af verden og af de mennesker, jeg møder? Det farvede glas kan forandre det hele.
"Du skal kende træet på dets frugter," siger Jesus.
Sandheden er ikke statisk eller absolut, den kan ændre sig. Vi besidder den ikke. Jesus udfordrer os ved at sige, at sandheden kun kendes i handlinger. Lakmusprøver har en farvekode for, hvor surt noget er. Men farvekoden er ikke det farvede glas for mine øjne. Det er handlinger og det, der kommer ud af det, som er den lakmusprøve, vi skal gøre brug af, når det kommer til det sande i livet. Goethe sagde:
"Kun det frugtbare er sandt." Vores liv er derfor sandt, når det bærer gode frugter, som kan give saft og kraft til andres liv, som frugter der også rummer kimen til, at noget nyt kan vokse frem.

Publiceret 25 July 2015 07:00