Præsteklumme:

Men jeg siger jer...

Af
Af sognepræst Torben Nielsen

Skjoldhøj

Jesus havde mange tilhængere, da han gik omkring her på jorden. Men han havde også modstandere. Farisæerne og de skriftkloge kalder vi dem som regel. Deres liv var gjort fast i forsøget på at opfylde loven, Guds lov, og med det var deres forhold til Gud sikret.
Det, Jesus tager afstand fra hos dem, er ikke deres forsøg på at overholde loven. Men derimod deres skråsikre tro på deres egen fortræffelighed. Farisæerne blev til selvretfærdige monstre i forhold til andre mennesker. De gik efterhånden kun op i, hvad andre mennesker gjorde af fejl og begik af overtrædelser. Resultatet var nedslående, for det var livsødelæggende både for dem selv og for dem, det gik ud over.
Men hvad er det så, Jesus vil med sine ord? For eksempel når han siger: I har hørt, at der er sagt til de gamle: 'Du må ikke begå drab' og: 'Den, der begår drab, skal kendes skyldig af domstolen.' Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin bror, skal kendes skyldig af domstolen.
Jesus vil pege på, at vi må indrømme over for os selv, at det at være barmhjertig, rummelig og overbærende i forhold til andre mennesker, det er vi forpligtede til, og det kan vi godt, men ikke altid. Og indrømme, at når vi så endelig kan gøre det, så er det en mulighed, der er blevet givet os af Gud.
Samtidig skal vi vide, at muligheden ikke står alene. For sammen med den følger også tilsagnet om tilgivelse, når vi ikke kan. Det hører med til fællesskabet med Gud, det er en del af dåbens gave til os.

Publiceret 11 July 2015 07:00