Seniorformand Per Hessellund trykker hånd med en af de nye cheftrænere, Robert Sørensen, der kommer fra Brabrand IF’s danmarksseriehold.

Seniorformand Per Hessellund trykker hånd med en af de nye cheftrænere, Robert Sørensen, der kommer fra Brabrand IF’s danmarksseriehold.

Nye trænere til Lystrups bedste fodboldherrer

Robert Sørensen og Peter Kjøbeløv afløser Karsten Friis og Mikkel Jørgensen

Af
Af Kim Skovrup Andersen

Efter fire år som trænere for Lystrup Fodbolds førstehold har Karsten Friis og Mikkel Jørgensen valgt at stoppe. Trænerduoen stopper på toppen, efter at de på imponerende vis har ført holdet fra serie 2 til danmarksserien.
Sidste sæson var de to trænere med til at sikre oprykning til danmarksserien, og selv om strukturen i år blev ændret til, at seks ud af 14 hold ville rykke ned, endte Lystrup på en fin sjetteplads i hvad man forventede ville blive en svær sæson. Således skal holdet næste år igen spille i landets 4. bedste række efter sommerferien.
“Det har været en stor opgave for klubben at finde en ligeså kompetent trænerteam som Karsten og Mikkel, men med tiltrædelsen af Robert Sørensen og Peter Kjøbeløv er det lykkedes. Begge trænere kommer med frisk erfaring fra danmarksserien, da Robert sidste sæson var Brabrands danmarksseriehold, mens Peter havde ansvaret for VRI's danmarksseriehold. Lystrup Fodbold er utrolig stolte af at kunne ansætte to så dygtige trænere, som føler sig sikre på, at de kan være med til at flytte holdet yderligere. Sammen med spillertruppen går Lystrup Fodbold en spændende sæson i møde, hvor forberedelserne hertil starter med træningsopstart i uge 29,” siger klubbens seniorformand Per Hessellund.

null

Publiceret 04 July 2015 16:00