Bag rådhuskulisserne med Maria Sloth:

Politiker eller sagsbehandler?

Af
Af Maria Sloth (EL)

Der har været sagt og skrevet en del om skandalen med kommunernes mange fejl i forhold til gensidig forsørgerpligt. I en lang række kommuner, er afgørelserne af, hvem der skal forsørge hinanden blevet kendt ugyldige af Ankestyrelsen, og pengene er blevet betalt tilbage.
Hvis der sker fejl i sagsbehandlingen, er det ikke bare borgernes retssikkerhed, der bliver krænket - det betyder også et væsentligt indgreb i deres økonomi, og det kommer til at påvirke hverdagen i de fleste tilfælde.
Derfor giver det jo god mening at tjekke op på, om min egen kommune også har begået fejl. Men hvordan gør man det? Det er jurister, der sidder og vurderer, hvordan lovgivningen skal udmøntes, og de er jo nok noget bedre til det fagområde, end jeg er.
Det er socialrådgivere, der sidder og har samtalen med borgerne på jobcentret. Og i kraft af deres faglighed, ved de jo nok også mere om, hvordan man gør det hensigtsmæssigt, end jeg.
Så hvordan kan jeg sikre mig mod, at der er sket sagsbehandlingsfejl? Jeg ved, at i nogle kommuner har politikerne meldt sig som bisiddere til møder med mere. Det er virkelig ædelt gjort, men jeg har hverken tiden eller kompetencerne. Jeg ville selv bede om at få en bisidder med, der vidste mere end jeg, hvis jeg skulle til et lignende møde. Hvis jeg meldte mig som bisidder, ville det altså ikke resultere i meget andet end en falsk tryghed hos borgeren og mere stress hos mig.
Men retssikkerheden skal jo være der, så hvordan kan man ellers tjekke op på om lovgivningen bliver overholdt?
Jeg har spurgt forvaltningen. Ikke overraskende mener den ikke, at den laver systematiske fejl (hvis den mente det, havde den forhåbentlig allerede rettet dem). Det er en ringe trøst, for de kommuner, der er blevet dømt til at tilbagebetale penge, mente jo heller ikke, de lavede fejl. Derfor har jeg taget det op i beskæftigelsesudvalget, bedt om notater i forhold til praksis, efterspurgt den vejledning, jobcentret følger og fået forvaltningen til at lave en stikprøvekontrol af egne sager.
Jeg tror måske, der har siddet nogen og blevet lidt trætte af mig. Men retssikkerhed er vigtig, og potentielle fejl kan ikke bare forbigås i tavshed.
Udfordringen er, hvordan man kan forholde sig til de store linjer uden at blive væk i detaljerne, men også uden fuldstændig at miste dem af syne.
Vi skal kunne føle os sikre på, at borgernes rettigheder bliver overholdt, og at alt går rigtigt til. Men vi skal også sørge for at holde os på et niveau, hvor vi kan lave politik og forandringer, og ikke bare sidde og nørkle med jura.
Sagen om gensidig forsørgerpligt er ikke første gang, vi har stået i en situation, hvor noget eller nogen udefra hentyder til, at der kan være sket lovbrud. Og det er sikkert heller ikke sidste gang. Så balancegangen med at holde øje med om sagsgangene kører, uden at man kommer til at gå ned i selve sagen, fortsætter.

Publiceret 07 May 2015 07:00