Merete Moth Bech starter sammen med andre forældre Friskolen for Børn op. Friskolen lejer sig ind i et tidligere forsamlingshus og bosted i Markusminde, tæt på Lading ved Sabro.

Merete Moth Bech starter sammen med andre forældre Friskolen for Børn op. Friskolen lejer sig ind i et tidligere forsamlingshus og bosted i Markusminde, tæt på Lading ved Sabro.

Nu er det sikkert:

Ny friskole åbner i år

Det er endelig lykkes Friskolen for Børn at få lokalerne på plads. Skolen flytter til Markusminde nord for Lading

Det tidligere forsamlingshus i Markusminde, et par kilometer nord for Lading og tæt på Sabro, er fra juni lejet ud til Friskolen for Børn, der oprindelig havde planer om at etablere et frisk bud på et anderledes skoletilbud i Tilst-området.
Nu har initiativtager Merete Moth Bech fundet stedet, hvor foreløbig 20 børn skal bevæge sig i naturen, dyrke grønsager og ikke sidde stille som i den traditionelle læringsform.
Stilheden rammer områdets mange marker ind, mens en høne spankulerer rundt på vejen, og en bil nu og da tøffer forbi den lange, røde bygning, der til august skal huse friskolen.
En traktor brummer i det fjerne, mens et rådyr skaffer føde på marken lidt derfra.
“Vi tænker mere bevægelse ind i dagligdagen. Børnene skal have deres egen pude og skammel. Der skal stå sofaer rundt omkring og være plads til læringsstationer. Men først og fremmest skal børnene være ude i naturen,” fortæller Merete Moth Bech, der selv har tre børn, der skal starte på friskolen i august.

Plads til 45 børn

Der er plads til 45 børn på skolen, der ikke indrettes på traditionel vis. Der er tale om projektbaseret undervisning.
Planen er at starte op med vuggestue og børnehavepladser, samt optage elever op til foreløbig 5. klasse.
Eleverne vil blive samlet i grupper fra 0. til 2. og 3. til 5. klasse, forklarer hun.
“Vi har en rigtig dygtig lærer klar, og jeg vil indtil videre fungere som frivillig skoleleder. Vi har også pædagoger, der er meget interesserede i at blive ansat på friskolen,” fortæller Merete Moth Bech, der nu leder efter flere elever til skolen.
Med 20 tilmeldte elever bliver skolen til noget, for det vil kræve minimum 14 elever at starte op, lyder vurderingen.

Bus fra Aarhus

Hun forestiller sig, at klassekvotienten på sigt bliver på 15-18.
“Vi vil etablere en bus inde fra Aarhus og herud. Man kan faktisk kommer herud på et kvarter,” fortæller hun.
Hvor er skolen om to år?
“Vi skal gerne udvide med en klasse om året, og om to år har vi 0. til 9. klasse, samt en kombineret børnehave og vuggestuegruppe med 30 børn,” lyder forventningen.

null

Publiceret 26 March 2015 16:00