Ledelsesstrukturen er så uigennemsigtig, at selv de ansatte på Godsbanen er i tvivl om, hvem der gør hvad.
Organiseringen skal ændres, og det skal være tydeligere, hvad Godsbanen skal være for et sted, og for hvem.
Det er hovedkonklusionen på en netop offentliggjort evaluering af Godsbanens første tre leveår.
Den 75 siders lange rapport er lavet af et eksternt konsulentbureau på bestilling fra Aarhus Kommune.
Kommunen eksperimenterede, da man i 2012 lancerede kulturproduktionscentret med en noget alternativ organisationsform.
Her er både en kommunal driftsorganisation, der blandt andet står for udlejning af lokaler og administration. Plus en selvejende institution med en vært/leder og en bestyrelse.
Derudover et godsbaneråd med en rådgivende funktion over for driftsorganisation og selvejende institution. Rune Kilden har siden begyndelsen været formand for Godsbanens bestyrelse og genkender meget af det, evalueringen peger på.
"Der er selvfølgelig nuancer i det, men det harmonerer meget godt med det billede, jeg har af Godsbanen," siger bestyrelsesformanden.
Han ser det som Godsbanens helt store udfordring, at der ikke er en klar ledelse.
"Det er blevet meget mudret, hvem der egentlig bestemmer hvad, og det giver frustrationer i apparatet," siger Rune Kilden og henviser blandt andet til, at den tidligere leder af den selvejende institution i efteråret valgte at forlade jobbet.
Der er behov for en markant organisationsændring, mener han.
"Det må ikke blive en ligegyldig justering. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt der er behov for mere, så kan man jo bare læse rapporten," siger Rune Kilden.
Rapporten peger på tre mulige scenarier for en fremtidig organisering. Enten at overdrage magten til den selvejende institution, at overdrage magten til driftsorganisationen eller et kompromis, hvor nogle opgaver går fra driftsorganisationen til den selvejende institution.
Først bliver der lyttet
Endnu vil kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (R) ikke tale for den ene eller den anden mulighed.
"Scenarierne er oplæg til diskussion. Vi vil lytte til, hvad folk fortæller os," siger Rabih Azad-Ahmad.
Kan man forestille sig, at kommunen helt overgav styringen af Godsbanen til den selvejende institution?
"Vi skal i hvert fald have en organisation, hvor det mere tydeligt fremgår, hvor kompetencerne ligger. Jeg vil ikke ind på de enkelte scenarier nu, ellers giver det ingen mening at afholde workshoppen," siger rådmanden.
Han mener, at rapporten viser, at det går rigtigt godt på Godsbanen:
"Mange bruger stedet, det er blevet et sted for alle. Men vi skal kigge på, hvordan organiseringen kan gøres endnu bedre."
Mere 'berliner-vibe'
Ifølge Rune Kilden skal kunsten være endnu mere fremtrædende på stedet, og tøjlerne slippes mere løs.
"Min personlige holdning er, at vi skal skrue op for vildskaben og kunsten i huset. Når man er på Godsbanen, skal man ikke forveksle det med Scandic Hotel, men derimod bombarderes med sanseindtryk, mere i stil med hvad der møder en på Institut for (X) (som ligger bag Godsbanen, red.). Meget mere 'berliner-vibe' end kommunalt Musikhus," mener han.
Rådmanden vil holde fast i, at stedet er både for de professionelle, for amatørerne og for almindelig folk:
"Jeg har ikke tænkt mig at redefinere brugen af Godsbanen. Der skal være plads til alle. Men spørgsmålet er, hvordan vi får en organisation, der understøtter, at alle føler, de hører til."
Rådmanden forventer at have en indstilling til byrådet klar i løbet af et par måneder.
Hvornår der konkret sker ændringer på Godsbanen, er endnu uvist.