Fra venstre: Sarah Layth Aldayny, Hanna Hamdan og Ivan Wesonga. De kommer alle i 17plus i Viby.

Fra venstre: Sarah Layth Aldayny, Hanna Hamdan og Ivan Wesonga. De kommer alle i 17plus i Viby.

Lektiehjælper:

“Sindssygt med så mange sprog”

De unge mennesker i 17plus i Viby har problemer med det danske sprog. Det er der lavet en undersøgelse om

Af
Camilla Olesen

“Det er fuldstændig sindssygt, at man i gymnasiet har to fremmedsprog, når eleverne i forvejen kæmper med at forstå, hvad dansk går ud på.”
Så klar er meldingen fra den frivillige lektiehjælper i 17plus i Viby, Hans Peter Bassøe.
Han hjælper de unge mennesker i Rosenhøj, Søndervangen og Kjærslund med lektierne. Her igennem har han erfaret, at selv om de unge taler fint dansk, så er der meget i det danske sprog og kultur, de ikke kender, og derfor bliver det svært for dem at følge med i gymnasiet.
“Det er et problem, at de unge med anden etnisk herkomst end dansk ikke omgås så meget med de danske elever. De har heller ikke særlig mange etnisk, danske venner,” siger Hans Peter Bassøe.

Undersøgelse af de unge

På baggrund af de udfordringer, han møder hos de unge i Viby-området, er der i 17plus blevet lavet en undersøgelse af de unge.
Her er 15 personer blevet interviewet omkring de sprogproblemer, de møder.
“Fælles for dem er, at de taler fint dansk, men når de skal formulere sig på skrift eller bruge omvendt ordstilling, så har de det svært,” siger lektiehjælperen.

Dansk er svært

Tre af dem, der har været med i undersøgelsen, er 22-årige Ivan Wesonga fra Uganda, 22-årige Sarah Layth Aldayny fra Irak og Hanna Hamdan på 20 år, der er født i Danmark, men stammer fra Palæstina.
“Jeg har haft rigtig svært ved at være aktiv i klassen, for de danske kammerater har nemmere ved at formulere sig,” siger Ivan, der i sommer blev HF-student fra Viby Gymnasium.
Han fortsætter:
“Jeg har oplevet, at jeg var bange for at sige noget forkert, og det kan være svært at være sammen med andre, der har et bedre ordforråd end en selv.”
For Sarah Layth Aldayna var det manglende ordforråd også en udfordring.
“Jeg har haft svært ved at sætte ord på. Og især i begyndelsen da jeg var i Danmark, manglede jeg ord og havde meget svært ved at forstå, hvad folk sagde,” fortæller hun.
Sarah har været vant til, at der bliver talt arabisk i hjemmet med forældrene, men dansk med både søskende og veninderne.
Selv om Hanna er født og opvokset i Danmark, har det danske sprog alligevel også været svært for hende.
“Jeg kunne ikke få hjælp til lektierne eller det danske derhjemme. I begyndelsen kom jeg rigtig meget her i 17plus - både for at hygge, men også for at lave noget,” siger Hanna.
Ivan har brugt meget tid på at lære den danske kultur og sproget at kende. Og det har blandt andet betydet, at han kæmper for at få sine forældre til at tale dansk i hjemmet, fordi han mener, det er vigtigt.

Fremadrettet fokus

Undersøgelsen, som konsulent Ane Bredal Lavsen har lavet, har på baggrund af de 15 interviews med de unge blandt andet konkluderet, at 17plus fremadrettet kan have fokus på 'den unges sproglige og kommunikative formuleringer i lektiehjælpssitutionen' og 'støtte de unge i en større forståelse for egen sproglighed.'
“Vi kan konkludere, at vi skal have fokus på, hvor meget relationerne mellem lektiehjælperne og de unge betyder, og hvor vigtigt det er, at vi er her, samt at de unge kender os - på den måde tør de spørge om hjælp,” siger projektleder i 17plus, Villads Brodahl Müller og fortsætter:
“Om den her undersøgelse er repræsentativ for hele samfundet, ved jeg ikke, men det giver et billede af, hvordan det er her hos os. Vi kan tale ud fra det, vi har undersøgt, og det er en god proces for os, at vi kan have fokus på, hvad vi kan gøre fremadrettet.”

Brug for viden

Børn og Unge rådmand i Aarhus Kommune, Bünyamin Simsek (V) er lydhør over for 17plus' undersøgelse.
“Vi har brug for al den viden på området, som vi kan få, så vi kan udvikle vores indsats. Hvis jeg får materialet på mit bord, vil jeg meget gerne læse det,” siger Simsek og fortsætter:
“Jeg går ind for, at der er fokus på den tidlige indsats, så de sproglige barrierer forsvinder helt, når vi når den ældre aldersgruppe.”
Selv om undersøgelsen i 17plus kun er baseret på interview med 15 unge mennesker, mener rådmanden alligevel, at det er interessant.
“Jeg har respekt for undersøgelsen, for vi skal huske på, at det her er lavet med 15 mennesker fra virkeligheden,” siger Bünyamin Simsek.

Publiceret 19 March 2015 12:00