Her nyder man teen.

Her nyder man teen.

Ved du hvor længe grøn te skal trække i forhold til sort te? Og hvor varmt, vandet må være? Få svaret her

Hos Perchs Thehandel ved Volden i Latinerkvarteret er man meget nøjeregnende med vandtemperatur og trækketid på teen. For det betyder meget for smagen

Af
Ina Bjerregaard

Selve butikken er kun halvandet år gammel. Men tanken og traditionen bag er knap 200 år gammel. For Perchs Thehandel ved Volden 3 i Latinerkvarteret i Aarhus er skabt ud fra moder-forretningen i København, der har 179 år på bagen. Forretningen åbnede den 23. august 2013 og er kombineret tehandel og tesalon. Interiøret er holdt i gammel stil, og her siger man stadig “De” til kunderne.
Her er alskens teer, tilbehør, kager, chokolade og curds.
Butikken i Aarhus er etableret af Christian Hincheldey, der sammen med søsteren Stine er femte genration i A.C. Perchs Thehandel.
De var godt klar over, de ikke kunne kopiere en så gammel butik med al dens historie.
“Derfor har vi gjort meget ud af at genskabe stemningen, atmosfæren og især servicen,” siger Christian Hincheldey til Lokalavisen.
Derfor er der også kommet lidt nymodens ind i det gamle, der er både en quooker (vandhane, der kommer kogende vand ud af, red.) samt personale af hunkøn. I gamle dage, faktisk op til 1990'erne, var der kun mænd bag disken i Perchs, med mindre man var en af ejerne.
“Det kommer sig af, at i gamle dage var det mest mænd, der stod for indkøb, når det drejede sig om tobak, kaffe og te. Sådan er det jo ikke i dag, hvor hovedparten af vores kunder er kvinder mellem 22 og 65,” siger Christian Hincheldey.
Her er tebrygning næsten en videnskab. Vandet skal have den rette temperatur og trækketid. Nogle teer skal trække syv-otte minutter, andre færre. Sort te skal have næsten kogende vand og de grønne og hvide teer må kun trække i 80 grader varmt vand. Ellers bliver den.
Butikken i Aarhus blev til efter nøje overvejelser og mange opfordringer fra stamkunder i Jylland. I tesalonen er det muligt at nyde scones, kage og selvfølgelig te. Og det går faktisk rigtig godt. Derfor har man også udvidet menukortet, så man både kan få salat til frokost eller smørrebrød eller komme ind til en omgang morgenmad med friskbrygget te. Og så købe yndlingsteen med hjem.
Og nej, der kan ikke købes kaffe hos Perchs. Kaffens kraftige aroma ødelægger nemlig teen.
Perchs blev udnævnt til Kongelig Hofleverandør i 2002.

Den smørbare lemoncurd smager fantastisk med flødeskum til og så scones.

Den smørbare lemoncurd smager fantastisk med flødeskum til og så scones.

Her brygger de teen til thesalonen. Her er man moderne med en quooker.

Her brygger de teen til thesalonen. Her er man moderne med en quooker.

null

Publiceret 07 March 2015 09:00