Byrådspolitiker Peter Bonfils (EL) og folketingspolitiker Nikolaj Villumsen (EL) besøgte blandt andet lokalpolitiet.

Byrådspolitiker Peter Bonfils (EL) og folketingspolitiker Nikolaj Villumsen (EL) besøgte blandt andet lokalpolitiet.

Imponeret over indsats og gåpåmod i Gellerup

Tre politikere fra Enhedslisten besøgte i sidste uge forskellige instanser i Gellerup

Af
Christina Johansen

Christina S. Johansen

Folketingsmedlem Nikolaj Villumsen (EL) besøgte i sidste uge Gellerup sammen med byrådsmedlem Peter Bonfils (EL) og folketingskandidat Anne Hegelund (EL). Besøget gik ud på at tale med 'hverdagens eksperter' og blive klogere på, hvad der sker i området.
Eksempelvis fortalte Lokalpolitiet Aarhus Vest om stationens succes med dialogbaseret politiarbejde. Desuden viste kommunalt ansatte rundt og fortalte om Gellerups unikke, brede samarbejde mellem foreninger og myndigheder. Endelig fortalte Brabrand Boligforening om helhedsplanen for området, før dagen sluttede af med et besøg i Cirkus Tværs.
“Jeg er imponeret over det store engagement og den store indsats, der gøres af rigtigt mange i Gellerup, for at forbedre området og løse nogle af dets problemer. Der er sociale- og integrations-problemer, der skal løses. Men hold da op, hvor er der meget gåpåmod hos ansatte og hos frivillige fra de mange foreninger. Og hvor er det flot, at der er sådan et bredt og tæt samarbejde i området,” lyder det fra Nikolaj Villumsen i en pressemeddelelse.
Han fik ved besøget flere konkrete forslag, som han har taget med sig tilbage til Christiansborg.

null

Publiceret 11 February 2015 07:00