Kammusling med rogn. Foto: Ina Bjerregaard.

Kammusling med rogn. Foto: Ina Bjerregaard.

Rotten var der ikke

Lokalavisen har besøgt Aarhus ældste gourmet-restaurant

Af
Ina Bjerregaard

Husker du tegnefilmen Ratatouille? Om den lille rotte, der drømmer om at blive mesterkok og som kan kokkerere, så englene synger? På et tidspunkt i filmen ser man, hvordan hans mad nærmest smager som et festfyrværkeri i munden. Altså ikke brændt og som noget, der giver opstød, men som en symfoni af smagsoplevelser, der alle komplimenterer hinanden, så man næsten ikke kommer tættere på at høre englene synge.

Varm velkomst

Sådan var oplevelsen, da jeg med en medspiser sidste weekend besøgte Restaurant Miró i Marstrandsgade i Aarhus C.
"Gå bare ind, endelig, kom bare ind, vi har ikke åbnet endnu, men vi er straks klar."
Således lød ordene fra Toni Leichtle, indehaver gennem 24 år af Reataurant Miró, da vi ankom for tidligt, så støvsugeren var stadig i gang og gulvspand og klud lå på gulvet.
Vi måtte selv vælge, hvor vi ville sidde og valgte et bord tæt ved vinreolen i den ene ende af restauranten, hvor man beskriver køkkenet som meget internationalt inspireret med rod i det franske. Men også som nytænkende og har derfor mange input fra blandt andet Østen.
Vi fik endnu en varm velkomst af en ung dame, som lidt i seks kom med en kurv med brød og flaske vand.

Indehaveren på vej med vinen i rask fart. Foto: Niels H. Carstensen.

Indehaveren på vej med vinen i rask fart. Foto: Niels H. Carstensen.

En mundfuld

Mens vi sad og nippede ganske lidt til brødet for at gemme appetitten til maden, kiggede vi på menuen med dertil hørende udvalgte vine.
Og allerede her kom den første udfordring, for en af os skulle køre hjem senere. Vi var ret sikre på, vi skulle have fem eller seks retter og springe osten over, men vinen var en udfordring.Så da Toni kom for at fortælle om maden, sagde min medspiser, at vi jo ikke kunnedrikke seks glas vin, når en af os skulle køre hjem.
Tonis udtryk sagde en hel del om hans passion for mad i almindelighed og hans egen mad, de valgte vine samt gæstens oplevelse i særdeleshed.
"Det ville være synd ikke at vælge vinmenuen, for alle retter og vine er nøje afstemt efter de bestemte smagsnuancer, og giver en helt særlig oplevelse," sagde Toni og så helt ked ud af det på vores vegne.
"Men I kan dele en vinmenu, på den måde får I ikke for meget, men har stadig mulighed for at smage vinene til alle retter," sagde han.
Og sådan blev det.
Toni fortalte indgående om menuen og så indledte han ellers sit gæstebud med torsk, tang, kinaradise og østerscreme. Og en Danmarkspremiere.
"I alle mine 24 år her i Danmark som restauratør er det første gang, jeg har en dansk vin på menuen. For det plejer at være sådan, at danske vine koster mig 300 kroner, men kun har en smag og værdi til 60, men ikke denne her (fra Lolland, red.)," sagde han med et smil, og mens han skænkede op, indrømmede han:
"Den får mig til at tænke på vingummibamser, jeg ved ikke hvorfor."

Snegleragout. Foto: Niels H. Carstensen.

Snegleragout. Foto: Niels H. Carstensen.

En smagfuld rejse

Måske er det duften, men i kombination med torsken er det første gang, at filmen om Ratatouille og hans smagssymfoni dukker op i erindringen, og den følelse holdt også igennem de næste retter.
Vi endte med at spise seks retter, men jeg var meget mæt ved hovedretten, som var vagtel. Dog ville jeg for alt i verden ikke gå glip af desserten, så min medspiser fik en god part af min hovedret.
Under hele måltidet blev hver enkelt ret præsenteret, det samme gjorde vinen af enten Toni eller tjenerne. Og alle har begejstring i stemmen, ingen dog mere end Toni, som må være marineret i passion for mad, for den skinner igennem, hver gang han taler til en gæst, når han skynder sig videre på sine gummisko, eller når han hurtigt slår sig ned på en ledig stol for at forklare en ekstra detalje eller finesse, hver gang uden at være hverken påtrængende eller familiær.
Mange gange, når jeg spiser ude, tænker jeg: Det kunne jeg da også lave. Hvis jeg lige gad følge opskriften ordentligt og bruge den tid, det tager. Jeg ville ikke overveje at gå i gang med nogle af disse retter, ikke en gang med en udførlig opskrift, en uges ferie og nogen til at købe ind. Eksempelvis Toni …

Foie Gras. Foto: Ina Bjerregaard.

Foie Gras. Foto: Ina Bjerregaard.

Himmelsk dessert. Englene fik motioneret stemmebåndene den aften. Foto: Ina Bjerregaard.

Himmelsk dessert. Englene fik motioneret stemmebåndene den aften. Foto: Ina Bjerregaard.

null

Publiceret 08 February 2015 11:00