Musik:

Spot Festival samarbejder med Fatter Eskil

Fatter Eskil Prisen giver nu også Spot-optæden

Af
Louise Nyvang Burmeister

Fatter Eskil og Spot Festival indgår nyt samarbejde om Fatter Eskil Prisen 2015.
Udover præmien på 25.000 kroner får vindere af prisen også lov til at optræde på Spot Festival 2016.
”Samarbejdet med Spot Festival giver uden tvivl konkurrencen endnu et løft opad, og sammen med pengepræmien på 25.000 kr. giver det også vinderen en helt unik mulighed. At få lov at optræde på Spot Festival ligger højt på mange ambitiøse bands ønskeliste," siger Steven Williams, der er booker på Fatter Eskil i en pressemeddelelse.
Sammen med bl.a. Gaffa og Northside vil Spot Festival være repræsenteret i årets jury og bliver således en vigtig medspiller i konkurrencen, såvel i vurderingen af de 16 udvalgte bands som i udvælgelsen af selve vinderen.
Til april skydes Fatter Eskil Prisen 2015 i gang med de indledende runder. Der åbnes for tilmelding til konkurrencen søndag den 1. februar.
 
 

Om Fatter Eskil Prisen

Fatter Eskil Prisen er en konkurrence for upcomingbands/artister med eget materiale og afholdes for tredje gang på Fatter Eskil i perioden april-september. Det er gratis at deltage, og alle uanset genre, lokalitet mv. kan tilmelde sig.

Der udvælges 16 deltagere til de indledende runder, og konkurrencen sluttes af med finale og kåring af vinderen under Aarhus Festuge onsdag den 2. september 2015.

Fatter Eskil Prisen præsenteres i samarbejde med TAK ROCK, Royal Beer, Copenhagen Music, DMF, SPOT Festival og foreningen Fatter Eskils Venner. Hovedpræmien i 2015 er 25.000 kr. + optræden på SPOT Festival 2016.

Tilmelding til konkurrencen sker via Fatter Eskils hjemmeside fra søndag den 1. februar til og med lørdag den 28. februar.

Publiceret 30 January 2015 15:00