Yago Bundgaard bliver, efter to år som vicerektor på Langkær Gymnasium, stedets nye rektor.

Yago Bundgaard bliver, efter to år som vicerektor på Langkær Gymnasium, stedets nye rektor.

Kendt ansigt er ny rektor på Langkær Gymnasium

Vicerektoren på Langkær stiger i graderne. Fra marts bliver han ny rektor

Af
Christina Johansen

Christina S. Johansen

Fremover er det Yago Bundgaard, som står i spidsen for Langkær Gymnasium STX, HF & IB World School.
Han afløser rektor Anders Østergaard, som går på pension ved udgangen af februar.
Yago Bundgaard har i to år været vicerektor på skolen, så det er et kendt ansigt, der møder eleverne. Han glæder sig til opgaven, der venter.
“Som vicerektor har jeg i høj grad beskæftiget mig med den pædagogiske udvikling internt. Den største forandring som rektor bliver, at jeg i højere grad skal repræsentere skolen udadtil. Jeg skal få omverdenen til at kende os og fortælle de gode historier herfra,” siger Yago Bundgaard.
Bestyrelsesformand for Langkær Gymnasium, Bo Sejer Frandsen, er meget tilfreds med valget af Yago Bundgaard, udtrykker han i en pressemeddelelse. Yago Bundgaard selv kalder rektor-stillingen for et drømmejob. Han brænder for, hvordan unge lærer bedst.
“I de seneste fem-syv år har skolen løbende gennemgået en forandring. Den forandring fortsætter, så vi hele tiden bliver skarpere på, hvordan eleverne lærer bedst muligt,” siger Yago Bundsgaard.
Læs fuldt interview med Yago Bundgaard i næste uges Lokalavisen Aarhus.

null

Publiceret 27 January 2015 16:30