Mand fundet dræbt og kvinde hårdt såret

Østjyllands politi modtog lørdag morgen klokken 04.47 et alarmopkald, der førte til udrykning til en ejendom i en landsby vest for Aarhus. På stedet fandt man husets 61-årige mandlige beboer død og den 57-årige kvindelige beboer hårdt såret. Politiets tekniske undersøgelser har vist, at der er tale om en familietragedie, og at manden har forsøgt at slå hustruen ihjel og derefter har taget sit eget liv.
Den 57-årige kvinde har været i livsfare, men efter operation er hun erklæret udenfor livsfare.
Af hensyn til de pårørende har Østjyllands Politi ikke yderligere oplysninger i sagen.

Publiceret 24 January 2015 14:51