Aarhusianske Keep Camping kan opleves til Musik Aarhus Festival 22. januar på Atlas kl. 23. Ganske gratis.

Aarhusianske Keep Camping kan opleves til Musik Aarhus Festival 22. januar på Atlas kl. 23. Ganske gratis.

Musik Aarhus Festival:

Masser af gratis koncerter

Musik Aarhus Festival giver for femte år i træk sceneplads til de lokale upcoming musiknavne

Af
Louise Nyvang Burmeister

To af de optrædende på Musik Aarhus Festival i år er direkte skudt ud af karrierekanonen - DR's talentudviklingsforløb for håbefulde musikere.
De meget aktuelle bands 'Keep Camping' og 'Sonja Hald' og skal spille på den lokale upcoming festival henholdsvis den 16. og 22. januar.
I det hele taget er booker Bertram Zanjani, der normalt står for at sammensætte musikprogrammet på Train, meget godt tilfreds med de lokale navne, som festivalen i år sætter på programmet.
"Vi har ramt det rigtigt godt," siger Bertram Zanjani.

Flere Spot-navne

Bookingen blev allerede afsluttet i maj, så arrangørerne i god tid kan forberede festivalen, som er ganske gratis.
"Det betyder, at vi nogle gange er ude for, at bands når at gå i opløsning, inden de skal spille. Det er nye navne og unge mennesker, hvor meget kan ske på kort tid. Men vi har været gode til at forudse, hvilke navne der vil blive store. Og der er for eksempel også flere navne, som netop er blevet annonceret til dette års Spot Festival i maj," siger Bertram Zanjani og nævner navne som 'For Akia' og 'Lowly'.
"Der er rigtigt godt gang i det aarhusianske musikmiljø, specielt et rocknavn som 'Velvet Volume' kan godt gå en stor fremtid i møde, hvis de fortsætter deres udvikling," siger Bertram Zanjani.

Musik Aarhus Festival

  • 15.-17. og 20.-24. januar
  • Hør blandt andre: Keep Camping, Sonja Hald, Green Lives, Jonah Blacksmith, Fossils og Baba Ganoush.
  • På Voxhall, Radar, Train og Godsbanen.
  • Se hele programmet her.

Publiceret 14 January 2015 16:00