Tivoli Friheden åbner et nyt område, der bliver kaldt Bille By. Her kan børnene blandt andet tage kørekort.

Tivoli Friheden åbner et nyt område, der bliver kaldt Bille By. Her kan børnene blandt andet tage kørekort.

Tivoli Friheden får en helt ny by fyldt med insekter

Bille By er navnet på Tivoli Frihedens store satsning for 2015

Af
Camilla Olesen

Tivoli Friheden har brugt omkring otte millioner kroner på årets store nyhed, Bille By.
Det er et helt område, der ligger ved siden af Pariserhjulet, der er fyldt med forskellige insekter med et menneskeligt ansigt. Her kan man støde på flittige myrer, langsomme snegle og søde mariehøns, oplyser Tivoli Friheden i en pressemeddelelse.
Bille Byen har også sin helt egen køreskole, hvor børn i alderen cirka fem-otte år har mulighed for at lære de grundlæggende færdselsregler på en anderledes måde i teorilokalet, og derefter er det en tur ud i de små el-biler. Når køreprøven er overstået, får alle børnene et kørekort med billede, og samtidig kortet giver adgang til, at man kan køre ligeså meget, man vil resten af sæsonen.
De helt små børn i alderen tre-fem år får deres egen bane, hvor de kan køre frit rundt.
Derudover vil der på torvet i den nye by stå en stor græshoppe. Det er en familieoplevelse, hvor man kan hoppe op og ned samt snurre rundt, præcis som en græshoppe gør.
Tivoli Friheden åbner sæson 2015 onsdag 1. april klokken 11.30. Det er sæson nummer 111, og i år er der 116 officielle åbningsdage, hvor man kan boltre sig i hele parken og dermed også det nye område.

null

Publiceret 14 January 2015 15:45