Jens Maibom Pedersen.

Jens Maibom Pedersen.

Bispevalgkamp skudt i gang:

Mød kandidat på hjemmebane

Bispekandidat Jens Maibom vil på Diakonhøjskolen Højbjerg komme med sit bud på, hvad folkekirken skal arbejde med fremadrettet

Af
Kim Andersen

Kim S. Andersen

Aarhus Stift skal have ny biskop til september, fordi biskop Kjeld Holm fylder 70 og går på pension.
Bispevalget er netop udskrevet, men valgkampen mellem Henrik Wigh-Poulsen og Jens Maibom Pedersen er i fuld gang.
Sidstnævnte er forstander på Diakonhøjskolen i Aarhus, og han tager i løbet af januar fat på en række møder rundt i stiftet, hvor han vil give sit bud på, hvad han vil arbejde på, hvis han bliver valgt som biskop.

Torsdag 22. januar klokken 19.30 er bispekandidaten på hjemmebane i Højbjerg, når han denne aften kan træffes på Diakonhøjskolen.
Mødet er offentligt – og her vil Jens Maibom Pedersen fortælle om de fire hovedpunkter, han mener, folkekirken skal beskæftige sig med i fremtiden. Det drejer sig om gudstjeneste, mission, undervisning og diakoni.
Derudover vil Jens Maibom Pedersen give sit bud på folkekirkens opgaver i fremtiden under temaet 'Forskellighed og Fælles Retning'.


null

Publiceret 13 January 2015 14:30