“Er det Klaus Jørgensen, du hedder?,” spørger en grønlandsk herre, cirka 4 sekunder efter, at forsvarsministeren har præsenteret sig.
Med navn.
“Nej, for helvede, det er vores tidligere borgmester,” irettesætter en herre i selskabet ham surt.
Han bløder dog op igen med det samme.
“Nå ja, for fanden, du har jo ikke boet her så længe,” siger han overbærende.
Vi er på ‘Naapiffik', den grønlandske varmestue på havnen.
Ordet betyder ‘mødested', og i dag er forsvarsminister Nicolai Wammen på besøg til en sludder og lidt frikadeller, kål og kartofler.
Enkle succeskriterier
Leder af Kirkens Korshær i Aarhus, Morten Aagaard, fortæller ministeren om stedet og det arbejde, der udføres dernede.
Morten Aagaard fortæller, at mange grønlændere med sociale problemer “flygter” til Danmark, hvilket for det meste forværrer deres situation betydeligt.
“De får flere penge hernede, og alkohol og hash koster kun en femtedel i forhold til på Grønland. Deres misbrug eskalerer helt vildt, når de kommer til Danmark,” siger Morten Aagaard.
Derfor er det vigtigt, at der er steder, som kan rumme de udsatte grønlændere.
“Vi har haft nogle succeskriterier i forbindelse med, at vi lavede det her sted. At skabe et varmt og grønlandsk inspireret værested, hvor de har lyst til at være. Det er vi heldigvis lykkedes med indtil videre. Vi ville også motivere gruppen til at komme herned og drikke en øl i vores gård i stedet for at sidde på Klostertorv, og det tror jeg også er lykkedes nogenlunde,” siger Morten Aagaard og fortsætter:
“Den sidste målsætning er, at vi med små kærlige puf kan motivere dem til at få et bedre liv. At de kan få nogle flere gode dage. Og vi sender folk til afrusning og i aktivering, så det går også godt.”
Frokost med ministeren
Stemningen og stemmeføringen kunne tyde på, at flere af brugerne har en god dag denne dag, for der fred og fordragelighed i varmestuen.
En ung, grønlandsk mand kommer ind i varmestuen, stopper op og vinker for derefter at fortsætte ud til de andre i gården.
Et ministerbesøg er vel ikke vigtigere end festen i gården.
Der er dog flere, som finder ministerens tilstedeværelse interessant, og han får rig mulighed for at føre samtaler med brugerne under frokosten.
Der udveksles historier, og en enkelt beklagelse over afskaffelsen af ‘Å-et' i bynavnet melder sig da også.
Glad for Grønland
Nicolai Wammen er begejstret for besøget i ‘Naapiffik', og det er ikke første gang, han besøger stedet. Og Grønland, for den sags skyld.
“Jeg har besøgt Grønland mange gange, og min søn bor der. Grønland er et fantastisk land og ligger mit hjerte meget nært. Men de har meget store udfordringer, og det er vigtigt, at vi har tilbud til de grønlændere, som bor i Aarhus,” siger Nicolai Wammen og sender en kæmpe tak til Kirkens Korshærs frivillige og ansatte for deres kæmpe indsats.
“Hr. Krigsminister”
I varmestuen kan man høre en kvinde synge på grønlandsk i det tilstødende lokale.
Hun sidder smilende og nørkler med noget håndarbejde.
Hun virker heller ikke synderligt påvirket af ministerens besøg.
Ministeren virker omvendt heller ikke påvirket af at sidde omgivet af plakater og plancher om tuberkulose, eller at en stor del af hans frokostselskab mangler en del tænder.
En dansk mand har siddet i hjørnet og grublet i et stykke tid.
Timingen passer åbenbart, og nu skal der spørges.
“Hr. Krigsminister, hvor har De aftjent værnepligt?!,” lyder det rungende fra manden.
“Det har jeg desværre ikke, jeg blev kasseret i sin tid,” svarer krigsministeren i en troskyldig tone.
“Hvordan fanden kan De så være krigsminister?!,” runger manden igen, hvortil krigsministeren trækker en stol op til manden og sætter sig ned.
Der udveksles synspunkter og anekdoter, og gemytterne lader til at dæmpes lidt.
Efterhånden kan man høre sætninger som “Nå ja, men kender du så?...”
Det hele ender i håndtryk og smil, og den manglende værnepligt er åbenbart tilgivet.
Og så skal ministeren videre.