Gensyn og glæde da Wammen var i klub

I går blev Forsvarsforligets partier enige om at tildele penge til etableringen af et veteranhjem i Aarhus. Veterancentret i Aarhus tildeles de 8,7 mio. kroner, som der er ansøgt om. Veteranhjemmet i Aarhus vil støtte de veteraner, der har udfordringer efter udsendelse.
Forsvarsminister Nicolai Wammen glæder sig over, at pengene nu er fordelt.
”Jeg er meget glad for, at Aarhus nu også får et veteranhjem. Det er et vigtigt tilbud, der kan hjælpe vores mest sårbare veteraner i Østjylland”, siger forsvarsminister Nicolai Wammen i en pressemeddelse og tilføjer:
”Der er mange frivillige i Aarhus, som gør en kæmpe indsats for de danske veteraner. De frivillige veteranorganisationer supplerer indsatsen fra Forsvaret, staten, regionen og kommunen. Det er vigtigt, at vi politikere støtter og sikrer rammerne for den frivillige indsats.”
 

En styrket veteranindsats

Et veteranhjem i Aarhus vil være et vigtigt tilbud til at støtte veteraner og pårørende i Østjylland som supplement til det eksisterende veteranhjem i Fredericia.
Arbejdet med at finde en god placering er sat i gang.
Pengene til etableringen af veteranhjemmet i Aarhus er del af en samlet styrket veteranindsats.
3. september afsatte partierne i forsvarsforligskredsen med forsvarsministeren for bordenden 30 millioner kroner ekstra til veteranområdet.
Det betyder, at der også bliver etableret nye veteranhjem og soldaterrekreationer i Odense, Varde og Aarhus.
Eksisterende veteranfaciliteter rundt om i landet vil også få et markant løft.
Der bliver også mulighed for at støtte mindre projekter– blandt andet i Horsens og i Brabrand.
 

Lokalavisen har talt med Forsvarsminister og Aarhus' tidligere borgmester, Nicolai Wammen, om hans forhold til nytår.
Hvordan skal du fejre nytår?
“Jeg ser frem til at fejre nytårsaften med gamle venner i Aarhus. Heriblandt Jacob Bundsgaard,” fortæller Nicolai Wammen, hvis nytår har ændret sig markant de senere år.
Dagen efter den store aften er han som minister inviteret til nytårstaffel hos dronningen.
“Det er hårdt, når man vågner 1. januar og ved, at man om aftenen skal i pingvinsættet og til middag hos dronningen. Efter jeg er blevet minister, slutter mit nytår også lidt tidligere,” siger forsvarsministeren.

Fangede selv ’nytårstorsk’

Har du et nytårsminde, du vil dele med Lokalavisens læsere?
“Da jeg var 4-5 år gammel, spurgte min far, om jeg ville fange nytårstorsken. Det ville jeg jo gerne, og han tog mig med ned til åen foran Hovedbiblioteket, som dengang havde en virkelig dårlig vandkvalitet. Min far havde, uden jeg vidste det, medbragt en sild. Eller det var måske nærmere en filet, for den havde hverken hoved eller noget. Vi får smidt stængerne i vandet, og der sker ingenting. Så siger min far “Nicolai, kig op på arresten, der er en, der flygter!”, og mens jeg kiggede på arresten, satte min far fiskefileten på krogen. Så sagde han “Der er bid!”, og jeg var pavestolt over at have fanget ‘nytårstorsken'. Jeg blev faktisk så glad for den fisk, at jeg sov med den som bamse, indtil min mor smed den ud fire dage senere,” fortæller Nicolai Wammen og fortsætter:
“Jeg har ikke bebrejdet ham det siden.”
Nicolai Wammen indskyder, at sønnen Karl ikke ville hoppe på den slags.
“Han er klogere end mig,” siger forsvarsministeren.
Ministeren afslutter med at ønske aarhusianerne et godt nytår.

“Er det Klaus Jørgensen, du hedder?,” spørger en grønlandsk herre, cirka 4 sekunder efter, at forsvarsministeren har præsenteret sig.
Med navn.
“Nej, for helvede, det er vores tidligere borgmester,” irettesætter en herre i selskabet ham surt.
Han bløder dog op igen med det samme.
“Nå ja, for fanden, du har jo ikke boet her så længe,” siger han overbærende.
Vi er på ‘Naapiffik', den grønlandske varmestue på havnen.
Ordet betyder ‘mødested', og i dag er forsvarsminister Nicolai Wammen på besøg til en sludder og lidt frikadeller, kål og kartofler.

Enkle succeskriterier

Leder af Kirkens Korshær i Aarhus, Morten Aagaard, fortæller ministeren om stedet og det arbejde, der udføres dernede.
Morten Aagaard fortæller, at mange grønlændere med sociale problemer “flygter” til Danmark, hvilket for det meste forværrer deres situation betydeligt.
“De får flere penge hernede, og alkohol og hash koster kun en femtedel i forhold til på Grønland. Deres misbrug eskalerer helt vildt, når de kommer til Danmark,” siger Morten Aagaard.
Derfor er det vigtigt, at der er steder, som kan rumme de udsatte grønlændere.
“Vi har haft nogle succeskriterier i forbindelse med, at vi lavede det her sted. At skabe et varmt og grønlandsk inspireret værested, hvor de har lyst til at være. Det er vi heldigvis lykkedes med indtil videre. Vi ville også motivere gruppen til at komme herned og drikke en øl i vores gård i stedet for at sidde på Klostertorv, og det tror jeg også er lykkedes nogenlunde,” siger Morten Aagaard og fortsætter:
“Den sidste målsætning er, at vi med små kærlige puf kan motivere dem til at få et bedre liv. At de kan få nogle flere gode dage. Og vi sender folk til afrusning og i aktivering, så det går også godt.”

Frokost med ministeren

Stemningen og stemmeføringen kunne tyde på, at flere af brugerne har en god dag denne dag, for der fred og fordragelighed i varmestuen.
En ung, grønlandsk mand kommer ind i varmestuen, stopper op og vinker for derefter at fortsætte ud til de andre i gården.
Et ministerbesøg er vel ikke vigtigere end festen i gården.
Der er dog flere, som finder ministerens tilstedeværelse interessant, og han får rig mulighed for at føre samtaler med brugerne under frokosten.
Der udveksles historier, og en enkelt beklagelse over afskaffelsen af ‘Å-et' i bynavnet melder sig da også.

Glad for Grønland

Nicolai Wammen er begejstret for besøget i ‘Naapiffik', og det er ikke første gang, han besøger stedet. Og Grønland, for den sags skyld.
“Jeg har besøgt Grønland mange gange, og min søn bor der. Grønland er et fantastisk land og ligger mit hjerte meget nært. Men de har meget store udfordringer, og det er vigtigt, at vi har tilbud til de grønlændere, som bor i Aarhus,” siger Nicolai Wammen og sender en kæmpe tak til Kirkens Korshærs frivillige og ansatte for deres kæmpe indsats.

“Hr. Krigsminister”

I varmestuen kan man høre en kvinde synge på grønlandsk i det tilstødende lokale.
Hun sidder smilende og nørkler med noget håndarbejde.
Hun virker heller ikke synderligt påvirket af ministerens besøg.
Ministeren virker omvendt heller ikke påvirket af at sidde omgivet af plakater og plancher om tuberkulose, eller at en stor del af hans frokostselskab mangler en del tænder.
En dansk mand har siddet i hjørnet og grublet i et stykke tid.
Timingen passer åbenbart, og nu skal der spørges.
“Hr. Krigsminister, hvor har De aftjent værnepligt?!,” lyder det rungende fra manden.
“Det har jeg desværre ikke, jeg blev kasseret i sin tid,” svarer krigsministeren i en troskyldig tone.
“Hvordan fanden kan De så være krigsminister?!,” runger manden igen, hvortil krigsministeren trækker en stol op til manden og sætter sig ned.
Der udveksles synspunkter og anekdoter, og gemytterne lader til at dæmpes lidt.
Efterhånden kan man høre sætninger som “Nå ja, men kender du så?...”
Det hele ender i håndtryk og smil, og den manglende værnepligt er åbenbart tilgivet.
Og så skal ministeren videre.