Få 109-årige Ellens opskrift på langt liv

Synet, hørelsen og benene er ikke, hvad de har været, men derudover er Ellen Adelaide Brandenborg, som i dag fylder 109 år, frisk og humørfyldt

Af
Af Christina S. Johansen

"Lev sund og vær glad! Lad være med at overspise og spis megen frugt og grønt."
Det er opskriften på at blive 109 år gammel ifølge Ellen Adelaide Brandenborg, som i dag netop kan puste så mange lys ud i lagkagen.
"Sådan har jeg altid levet, men derudover er alderen jo bare kommet af sig selv," smiler hun.
Hun bor på Lokalcenter Søholm i Stavtrup, hvor hun flyttede til for to måneder siden. Indtil da boede hun stadig i sin lejlighed i Brabrand - en by som hun har boet i siden 1936.
Hun er en ganske frisk og humørfyldt dame, selvom det efterhånden er temmelig længe siden, at tallet på kagen blev trecifret.
"Jeg ser og hører ikke så godt, og benene er heller ikke for gode, men derudover har jeg det godt, og jeg kan huske og fortælle. Det morer folk sig meget over," fortæller Ellen Adelaide Brandenborg, som mener, at humøret og de "glade gener" kommer fra hendes mor.
Læs hele artiklen med Ellen Adelaide Brandenborg i Lokalavisen Aarhus på tirsdag.

null

Publiceret 07 January 2015 16:27