Jens Garsteen, der er formand for en af mandegrupperne i Skødstrup med frivilligkoordinator Marianne Keiser og forebyggelseskonsulent Dorthe Hvid Johannesen (t.v.), Arkivfoto

Jens Garsteen, der er formand for en af mandegrupperne i Skødstrup med frivilligkoordinator Marianne Keiser og forebyggelseskonsulent Dorthe Hvid Johannesen (t.v.), Arkivfoto

Mandegrupper vinder frem

140 mænd er kommet med i lokale netværk for senior-mænd

Af
Kim Andersen

Kim S. Andersen

Organiseret socialt samvær blandt mænd er noget, som virkelig vinder frem i det nordlige Aarhus. Mænd er ikke lige så gode som kvinder til at komme ud og være sociale, når de bliver pensionister, men det råder mandegrupperne bod på.
I september arrangerede frivilligkoordinator Marianne Keiser og forebyggelseskonsulent Dorte Hvid Johannesen fra Aarhus Kommune et informationsmøde, hvor de søgte mænd, der gerne ville i et netværk i de fem byer Hjortshøj, Trige, Lystrup, Skødstrup og Skæring.
130 mænd er kommet med i de fem nye grupper, hvor de mødes hver anden uge til forskellige arrangementer.
“Det er gået over al forventning med tilmeldinger, Vi havde godt en fornemmelse om, at der var et behov, men at der kom så mange mænd er bare en glædelig overraskelse,” siger forebyggelseskonsulent i område Nord, Dorthe Hvid Johannesen.

Fem nye netværk

'Brug tiden sjovere, mand!' er navnet på projektet, der har til formål at danne de fem nye netværk for mænd. Baggrunden for det hele var den succesfulde senior-mandegruppe i Skødstrup, 'Rosenkavalererne', som i et stykke tid havde kørt med en lang venteliste. Og det har vist sig at være med god grund, for i den nye mandegruppe i Skødstrup har 30 yderligere senior-mænd meldt sig til.

Penge til opstart

Hver gruppe har fået 5.000 kroner til at starte op for. Penge, som Dorthe Hvid Johannesen har søgt og fået af' Spisevenner'-puljen. Det er en kommunal pulje, hvor der kan søges midler til at lave spisefællesskaber for at bekæmpe ensomhed blandt ældre.
“Jeg har været rundt i de forskellige netværk, og de går virkelig op i det med liv og sjæl. Jeg har oplevet, at mændene danner nye netværk i gruppen. Her hjælper de hinanden med pc-problemer og tager til koncerter sammen, så det er rigtig godt,” fastslår Dorthe Hvid Johannesen.
Jette Skive (DF), rådmand for Sundhed og Omsorg, ser gerne, at netværkene for senior-mænd spreder sig til hele kommunen:
“Det er lidt chokerende, at der er så mange ensomme mænd derude, men det rigtig skønt, at der er mænd, der tager imod den hjælpende hånd, som vi rækker ud. Når der er så mange ensomme mænd i område nord, er det soleklart, at det nok også er tilfældet i syd og andre områder i kommunen, så jeg ser gerne, at der også bliver dannet senior-grupper for mænd i flere områder end nord,” siger hun.

null

Publiceret 05 January 2015 12:00