Der blev sejlet op ad åen, da Richard Ragnvald kom, så og sang i Trige i 45 minutter. Det fremkaldte stor glæde og fællessang blandt seniorerne og deres pårørende.

Der blev sejlet op ad åen, da Richard Ragnvald kom, så og sang i Trige i 45 minutter. Det fremkaldte stor glæde og fællessang blandt seniorerne og deres pårørende.

Julestjerne:

Richard Ragnvald sang julen ind i Trige

Pårørende til beboer på Trige-plejehjem donerer Richard Ragnvald-koncert

Af
Kim Andersen

Kim S. Andersen

Julen er de gavmilde hjerters fest. Det mærker beboerne på Trige-plejehjemmets Bjørnshøj Lokalcenter i særdeleshed denne december-dag, hvor der er inviteret til Richard Ragnvald-koncert.
Den musikalske gave er givet af en pårørende til en af beboerne.
Vedkommende - der ønsker at være anonym - har inviteret alle beboere og deres pårørende til koncerten, der er en del af årets 90'er-træf i det nordlige Aarhus.
90'er-træf er for borgere omkring de 90 år. Her inviteres de til at mødes omkring lidt mad, sang, fortællinger eller koncerter.
Denne dags underholdning med Richard Ragnvald vækker glæde, spontan dans og ikke mindst fællessang af fulde hals fra de 70 seniorer og pårørende i Bjørnshøj Lokalcenters café.
“Vi prøver hele tiden at skabe små stjernestunder for vores beboere med nærvær i hverdagslivet, og en koncert som denne her er helt vildt vidunderlig. Det er skønt, når en pårørende gør det umulige muligt,” siger leder af Lokalcenteret, Rikke Hvistendahl, inden hun bliver hevet ud på dansegulvet af en begejstret beboer, der ikke kan sidde stille til Ragnvalds røst.
Mellem sine sange - der byder på flere juleklassikere - fortæller dansktop-stjernen, at han er på plejehjemsturné. 21 har han foreløbigt besøgt.
“Nu er jeg selv blevet pensionist, så jeg bliver skrevet op på venteliste til dem alle,“ siger han med et stort smil.
Rikke Hvistensdahl glæder sig til, at den glade giver af Ragnvald-koncerten også i 2015 har et par koncertoverraskelser i ærmet.
“Det er også et skulderklap til vores fantastiske medarbejdere. De ældre nyder at komme til et træf som det her og snakke med hinanden og hygge sig i et par timer en eftermiddag,” siger hun.
Den anonyme pårørende har også de ansatte i tankerne i forbindelse med donationerne:
“Jeg har lovet min moster, der bor her, at hun skal have det sjovt. Og det sørger jeg for nu. Det er en suveræn lederstab, der er her, og dem vil også jeg gerne belønne," siger han.

Ragnvald sang også for Bjørnshøj Lokalcenters leder, Rikke Hvistendahl, der kvitterede med et stort smil.

Ragnvald sang også for Bjørnshøj Lokalcenters leder, Rikke Hvistendahl, der kvitterede med et stort smil.

Der blev også tid til en svingom eller to til tonerne af dansktop-klassiker som ’En lille pige i flade sko’ og ’Sølvstænk i dit gyldne hår’.

Der blev også tid til en svingom eller to til tonerne af dansktop-klassiker som ’En lille pige i flade sko’ og ’Sølvstænk i dit gyldne hår’.

Publiceret 23 December 2014 09:00