Vær ikke bange for at sige hej til ukendte personer i dit område.

Vær ikke bange for at sige hej til ukendte personer i dit område.

Et ’hej’ er nok til at undgå indbrud

Af
Af Christina S. Johansen

Resultatet af tyve interviews med tyve danske indbrudstyve, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden har fået NIRAS til at gennemføre, er netop blevet offentliggjort.
Fælles for tyvene gælder det, at mennesker og aktivitet i et område virker afskrækkende.
“Så møder du nogen, som du ikke kender i dit område, så spørg om du kan hjælpe dem eller sig i det mindste noget så banalt som 'hej', så ved indbrudstyven, at nogle har set ham og vil kunne genkende ham. Det er indbrudstyvens største frygt,” siger Lone Harlev, projektleder for Nabohjælp.

Forebygger indbrud

Projektlederen fortæller, at undersøgelser har vist, at Nabohjælp kan være med til at forebygge op til hvert fjerde indbrud.
Bag Nabohjælp står Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden. Det er en gratis service, som består af en hjemmeside og en app til mobiltelefonen.
Med Nabohjælp får dine naboer besked om, at du er på ferie, og de går så en runde om huset, de tømmer postkassen, parkerer bilen i indkørslen og er generelt opmærksomme på huset. Det er de fire Nabohjælps-dyder.
Læs mere på www.nabohjælp.dk

Publiceret 23 December 2014 16:00