Media Architekture Biennale er en global event, der tidligere er løbet af stablen i Berlin, London, Wien, Hongkong, Frankfurt og Beijing. Næste gang afholdes den i Sydney.

Media Architekture Biennale er en global event, der tidligere er løbet af stablen i Berlin, London, Wien, Hongkong, Frankfurt og Beijing. Næste gang afholdes den i Sydney.

Små neonlys som bliver store i 2017

Den globale mediearkitektur-biennale er i Aarhus og samarbejder med 2017 om brug af lys på byens bygninger

Af
Louise Nyvang Burmeister

Fra kalkmalerier, over mursten til computerteknologi.
Mediearkitektur er den moderne måde at skabe liv i byens rum og på bygningers facader.
Hvordan fremtidens byer kan gøre brug af interaktive facader, lys og farver kan man se masser af eksempler på under Mediearkitektur Biennalen, der afvikles i Aarhus torsdag, fredag og lørdag.
"Jeg vil ikke sige, at der er for lidt af det i Aarhus, men i forhold til eksempelvis Shanghai og andre asiatiske lande, så har vi meget, meget lidt," siger Martin Brynskov, der er leder af den globale biennale, der for anden gang afvikles i Aarhus.
Biennalen har siden dengang samarbejdet med kulturhovedstadsprojektet Aarhus 2017.
"Det kan man se i lille skala nu her, kan man se i stor skala til Aarhus 2017," siger Martin Brynskov.
For to år siden satte biennalen lys på rådhustårnet - jo mere effektivt kommunen arbejdede, des flere lys blev tændt.
"Alt kan være en skærm. Det, der egentlig er døde objekter, begynder at opføre sig som websites. Lige pludselig skaber bygninger stemninger og kommunikerer på en helt ny måde. Lidt ligesom kalkmalerier kommunikerede til folk i middelalderen. I dag har vi bare langt mere avancerede måder at gøre det på," fortæller Martin Brynskov, der til daglig forsker i interaktionsteknologier, smarte byer og mobiltelefoner på Aarhus Universitet.

Oscar-priser uddeles

Til biennalen samles toppen af mediearkitekturen i Aarhus
Der bliver uddelt mediearkitekturens svar på Oscars, afholdt workshops og en masse eksempler på mediearkitektur udstilles.
Det er både for forskerne, designerne og helt almindelig mennesker.
"Vores udstillinger er for alle mennesker. For eksempel kan man på en kæmpestor skærm bladre i forskellige billder af mediearkitektur via en ipad. Og en diskokugle kaster lysstråler hen på forskellige ting, som får nyt liv," forklarer Martin Brynskov, der dog også mener, at man skal passe på med at have for meget mediearkitektur i byen.
"Vi skal finde ud af, hvordan vi gør det, så vi ikke kommer til at bo i et neon-helvede. Vi får nu en masse kreativt input til at bruge byen som oplevelsesrum, og det skal vi udnytte, når der eksempelvis er store events i byen," mener Martin Brynskov.





Martin Brynskov står for anden gang i spidsen for biennalen i Aarhus.

Martin Brynskov står for anden gang i spidsen for biennalen i Aarhus.

Mediearkitektur

Media Architecture Biennale 2014 afvikles i Aarhus.
20. - 22. november
Finder sted på Godsbanen, på Hovedbiblioteket og på Aarhus Rådhus.
Afvikles i samarbejde med Aarhus 2017, Aarhus Kommune og Aarhus Universitet.
En del af biennalens mange udstillinger og events er gratis og åbne for alle.
Læs mere på http://mab14.mediaarchitecture.org/.

Publiceret 19 November 2014 16:00